41O F1NMARKENS AMT. engang af baade mænd og kvinder. Man betjener sig selv under badet med indsæbning, piskning og vaskning; mændene gaar gjerne ganske nøgne fra stuen til badstuen; i den strengeste vinterkulde tager de dog en bukse paa eller kaster en pæsk over den nøgne krop; kvinderne har skjørt og trøie paa. Klæderne kaster de af udenfor ’badstuedøren. Tilbage gaar mændene altid ganske nøgne. Kvinderue tager i almindelighed de udenfor døren afkastede klæder paa sig. Hvis en fremmed en lørdagskvæld om vinteren opholder sig i en kvænsk stue og ikke kjender til skik- ken, gjør det et forbløffende indtryk at se den ene nøgne kar efter den anden komme ind i stuen fra den bidende frost uden- for. De røde, dampende legemer tager plads paa en bænk og nyder tilværelsen efter badet, idet de langsomt tørrer sig, ifører sig klæderne og tænder sin pibe. De gaar ofte under badningen nøgne ud i sneen for at af- kjøle sig, og derefter ind i dampen igjen, eller de afslutter badet med en saadan afkjøling ude i vinterkulden. Smaa børn tages med i badstuen, naar de er et halvt aar gamle eller før. En optælling i l894 gav i Sydvaranger 56 badstuer ialt. I Neiden dalføre kommer paa 32 familier 2O badstuer; paa de 27 kVænske familier falder de l9. I Langfjorddalen med 2l kvænske og 11 norske familier-, er der 9 badstuer, alle hos kvæner. I Jarfjord med 15 finske, 16 norske og 4 kvænske familier var der 5 badstuer, 3 hos norske og 2 hos kvæner. Paa kysten, hvor der er daarlig tilgang paa ved, er der færre badstuer, men paa fiskeværet Bugønes har kvænerne 5 badstuer. Ialt har finnerne 8, nordmændene 5 og kvænerne 43 bad- stuer i Sydvaranger. (Distriktslæge A. B. Wessel). Gammer er de af torv og sten over et skelet af træstokker opførte hytter eller huse, som især sjøfinnerne bruger til bolig. Selve benævnelsen gabma, gammi er efter (2vigstad et laanord af det oldnorske gammi, norsk gamme. Den er bygget paa forskjellig vis. 0prindelig er gammen det primitive hus af jord, i teltform, som staar færdigt til at tages i brug, naar eieren kommer. Men der er ogsaa vel indrettede gammer, der i dette k1ima ikke kan karakteriseres som uhensigtsmæssige boliger. Jordgammer har til spærreværk træstammer af “en arms tykkelse, de reises paa den ene ende, og oventil støttes de imod hverandre. De dækkes med næver, og saa lægges tykke græsterv over eller rettere omkring det hele; da tørven ikke altid er jevnt lagt, bliver gammens sider som en liden bakke. Indgangen
