BEBYGN1NG. 409 og gaar ud i det frie gjennem nogle firkantede aabninger paa d.e andre vægge, omtrent 3 fod over gulvet. Naar ilden er udbrændt, saa skyver man slaaen for og Samler paa den maade en syrisk varme i stuen.» Allerede Sommerfelt skriver, at perterne gaar nu alt mere og mere af brug, og i deres sted bor de i tømrede stuer med bilæggerovn, og Rode skriver, at kvænerne bor i tømmerhuse som nordmændene. BadSt11e1’. Kvænerne har overført og beholdt sine nationale badstuebad i de egne, hvor de er vandret ind og har derved gjort befolkningen her en tjeneste, da enkelte nordmænd og fin- ner har taget eksempel efter dem. Som almindelig regel gjælder, at man ikke kjender anden form for kroppens renselse end badstuebad. Bad i elve og ind- sjøer kan forekomme i den varmeste sommertid, men sjelden, og havet er for koldt. Der er kun faa finner og kvæner, som vasker ansigtet til daglig dags; de fleste gjør det kun, naar de synes, de trænger det. Omkring finnerne udbreder der sig en eiendommelig stik- kende smudslugt, som i kort tid fylder et helt værelse. Fra sin tidligste barndom, da de vaskes daglig, vasker de aldrig sin krop. I de egne, hvor enkelte finner har optaget den kvænske badeskik, er de kvit denne stank. Badstuer findes ved de fleste huse i kvænebygderne, og de kvæner, som ikke har saadanne, bader hos de andre. Badstuen er yderst simpelt indrettet; den er et lidet plankehus eller torvhus med et rum, med eller uden et ganske lidet vindu og en dør. Lange væggene er der i skulderhøide brede træbæ11ke til at ligge paa, og i et hjørne er ovnen, der har form som en bagerovn og be- staar blot afløst paa hinanden liggende stene, opstablede om- kring ilægsrummet nederst. Her fyres med ved, indtil stenene er blevne varme. Røgen trænger ud gjennem den aabentstaaende dør, hvis karm derfor altid er sværtet oventil. Paa en kvænsk bondegaard bades der lørdag eftermiddag, men der er ofte en badedag til i ugen, og i onnetiden endog tre badedage. Naar røgen er trukket ud, er alt gjort istand til badet. Det er enkle greier, man bruger: en stamp med koldt vand og en med varmt vand til fælles afbenyttelse, et stykke sæbe, en del birkeris og I eller 2 krakker. Man faar stuen fuld af damp ved at øse vand paa de varme stene. Naar der er passelig hedt, gaar hele familien, mænd, kvinder, børn og tjenestefolk til badstuen, ikke alle paa en gang, men lidt efter lidt. Naar fremmede er tilstede, bader ofte kvin- deme før eller efter mændene, men oftest bruges badet paa
