408 FINMARKENS Amt det er vinter eller sommer, det mærker man ikke i en saadan jordhytte, men i et sædvanligt norsk bjelkehus er enhver tem- peraturforandring ude mærkbar inde efter faa timers forløb. Luften trænger ind gjennem døre og vinduer og gennem det hele hus. Det er mærke1igt, at de rigere folk eller de konditio- nerte, som de selv kalder sig, ikke har benyttet denne bygninge- maade med jordhytter, og om sommeren bor i store bjelkehus, og om vinteren mellem jordvægge; thi der er intet iveien for at smykke det indre saa godt og bekvemt som beboernes smag for- langer, og har man end i en saadan bolig lidet lys og næsten ingen udsigt, saa er dog herved ikke tabt saa meget i en nat, som varer i 4 maaneder.» De allerfleste nordmænd og kvæner bor i tømrede huse, der er smaa; oftest er taget belagt med næver og græstørv. Tagsten er kostbare, og de heftige stormvinde lader dem ikke ligge. Paa mange steder tækker man med skifer. saa at enhver spigres fast, saa de ikke blæser bort. I almindelighed bestaar fiskernes vaa- ningshuse af et værelse, samt en forstue, der er kjøkken; sjeld- nere er der et lidet kammer indenfor stuen. Kvænerne har dog stundom værelse og kjøkken under et, og kogestedet (spisen eller peisen) tjener da tillige som ovn. Møblerne er faa; et bord, nogle stole og kister, af hvilke sidste ethvert medlem af familien gjerne har sin, er sædvanlig det hele. Sengested har oftest kun husfaderen og husmoderen, børnene og tyendet pleier at ligge paa loftet, hvortil man naar op ved en liden trap eller stige fra stuen gjennem en luge. Noget hø, et par renskind og en fe1d af faareskind er de brugelige sengklæder; dyner, hovedpuder og lagener er ikke almindelige. Nordmændene har altid særskilt fæhus af tømmer. De øvrige udhuse er sædvanlig en stolpebod, en eller et par sjaaer, smaa bygninger, som ikke er tømrede, men kun opførte af bord eller baghon og tjener til hølade og opbevaring af flskeredskaber. De har derhos paa samme maade bygget baadnøst. Hvor der ikke er naaleskog, er træbuse og andre bygninger kostbare. Undertiden maa man af denne grund lade en ikke ubetydelig del af avlingen (høet) staa ude i stak, ligesom kjærrer og slæder ogsaa maa staa ude under aaben himmel. Kvænerne byggede før paa finlandsk vis. «Kvænernes boliger», skriver Leopold von Buch, «er som oftest indredede ganske som de er i Finland, og nordmændene bygger ikke paa denne maade. Boligen bestaar af en stor bjelkestue, en perte, som naar op lige under taget. Paa den ene side af stuen staar en meget stor ovn uden skorsten, hvilken optager den største del af væggen. Røgen fra ovnen gaar op under taget, sænker sig langs væggene,
