BEBYGN1Nc. 411 er lav, og døren falder til af sig selv uden andet lukke. Den anbringes enten i en af enderne eller omtrent paa midten af laugvæggen og deler i sidste tilfælde gammen i to ved et lidet mellemrum adskilte dele, hvoraf den ene benyttes til vaaning, den anden som fæhus. Gammen har ikke vinduer, men lyset falder ned igjennem en aabning i taget (ljoren), som tillige tjener til udgang for røgen fra det i midten af gammen anbragte koge- sted. Naar om vinteren ilden er udbrændt, lukkes aabningen ved en trælem, naar det er mørkt, men om dagen ved et over en ramme udspændt tyndt skind, som afflækkes paa indsiden af store kveitemaver og er gjennemskinnende, saa at noget lys falder igjennem. Ildstedet er midt paa gulvet og dannes af et par stene, omgivet af 4 lodret staaende træstolper. Paa begge sider er gulvet belagt med tynde riskviste, paa hvilke beboerne om dagen sidder og om natten sover. Er hele gammen kun et rum, da er den forreste og sædvanlig største del paa begge sider af- delt i baase for kreaturerne, og familien forbeholder sig selv kun det inderste rum. En saadan gamme er større, og om sommeren, naar kreaturerne er ude, ret rummelig og luftig; men om vin- tCYGU; naar mennesker og fæ sammentrænges paa dette snevre rum. er den opfyldt af røg, stank og smudsighed. I andre bedre gammer er væggen ofte panelet, der er et 8Iasvindu og en skillevæg mellem mennesker og dyr. De gammer, hvor folk og fæ bor sammen, kaldes fælles- 83mmer, og flere for-fattere, som Leem, Friis-, distriktslæge Follum Og fle1’e, har beskrevet saadanne. - Gammerne ser ud som tuelignende forhøininger, og under- uden kan det “selv paa nært hold være vanskeligt at skille denne slags menneskeboliger fra jordsmonnet; mangen gang har det hæUdt, at man paa farten langs Finmarkens strande har taget en 8Þ0r sten eller en stor tue for en gamme, og omvendt. Fællesgammer eller fjøsgan1mer er nu for tiden sjeldne, men i slutningen af det 18de aarhundrede var der nok af gemt i de fleste præstegjeld i Finmarken, især yderst ude mod ave En fællesgamme er den usleste menneskebolig i Norges land. Fællesgammen, saaledes som professor Friis beskriver den, er s0m en underjordisk bolig, bygget af torv, lagt udenpaa et sPæYI’eværk af krumme birketræer, der først er dækkede med et eller flere lag næver. Den er noget aflang og munder ud i en lav 8Val eller indgang. Den kan almindelig være 5–6 m. i gjennemsnit og har ild- gÖedet i midten lige under en aabning i taget, der baade tjener g et lede røgen ud og lade et sparsomt lys slippe ind; vindu nÖtes ikke ialfald fordum. I de bedre gammer er der to af-
