F1EDR1FT. 383 den-fra, men dette er ikke nødvendigt, kun et libhaberi. Kvæg- importen fra Rusland foregaar væsentlig over Vardø, og det var mest slagtekvæg, som indførtes. l Efter toldforhøielsen paa kjed og levende kvæg falder det russiske slagtekvæg dyrt, og indførselen er næsten standset. FHøsene er næsten overalt tømmerfjøse i de egne, hvor der er lettere adgang til skog. Gammefjøsene er vistnok gode, naar de er vel indrettede; men dette er kun sjelden tilfældet, hvorimod der ofte er ordentlige baaser og gulve i tømmerfjøsene. & Fjøsene er gjennemgaaende for smaa, og der er lidet lys. Næsten overalt er der en stor fjøspande med ild under hele dagen, saa det kan være vanskeligt at se for røg og damp. Det slag- tede kvægs lunger er sort farvet af kulstøv fra denne røg. Det er en ulempe, at fjøsene bygges helt ned paa bakken uden grøftning, saa urinen samler sig under, tildels ogsaa paa gulvet; dette og den daarlige ventilation gjør fjøsene kolde og klamme med vaade vægge og tag. Torvgammerne er tørrere og var-mere, men som regel for smaa og for trange. Fjøset er ofte en gamme. I den gamme eller i den afdeling af gammen, hvor hus- dyrene staar, er ofte mørkt og urent, saa det paa sine steder er at undres over, at dyrene i det hele kan leve. Hyppigt er det for varmt og kvalmt i gammen. Værst lider sauen; som flere steder ikke løses ud fra sin baas hele vinteren. Ved1 knap fodring mister den kjødet, og paa grund af varme mister den ulden. – Da sauen ofte staar allerinderst, hvor luften er kvalmest, hænder det desværre, at den kréperer trods haardførhed og vane. Men der er ogsaa rene gammer for husdyr, hvor disse har det fuldt saa godt som i mange træ- eller stenhuse. I enkelte herreder og særlig i knappe eller mislige foderaar holdes der et større antal kreaturer, end man har foder til. Følgen bliver knap fodring, tildels sultefodring om vaaren. Dog er det blevet bedre. I enkelte herreder kan vel sultefodring i egentlig forstand siges at være omtrent ophørt. Jo længer man kommer fra havet indover fjordene eller opad vasdragene, desto mindre er kreaturerne udsat for sulte- fodring, og desto bedre er stellet. Grunden er den, at ved kysten benyttes for en stor del produkter fra havet som foder, og til- gangen paa dette foder er underkastet den samme store usikker- hed som fiskeriet. Ved fjord-bundene er flskeriet et mindre væsentligt erhverv, og det foregaar sjelden nær bopladsen; fjordene fryser tildels om vinteren, og befolkningen er derfor tvungen til at have det meste vinterfoder bjerget ind fra høsten af. K1“eaturerne bliver saaledes bedre stelte og giver udbytte ogsaa J
