384 i FINMARKENS .mT. i vintertiden. Ved kysten er det anderledes. Fiskeaffald ansees her for uundværligt Under udmærket fiske i et fiskevær i vaar- tiden hænder det, at fremmede fiskere reiser til sit flere mil borte liggende hjem og bruger flere dage af denne kostbare tid for at bringe fiskeaffald hjem til sine kreaturer. Baadmandskab kan herved forspilde 2–-3 dage af en uge, dage, der hver maaske kunde have indb1–agt det 100 a 2O0 kr. Dette hænder meget ofte i slige tilfælde. At en dag i fisketiden indbringer en fisker 2O–30 kr. er ikke saa usædvanligt, men mange maa forlade en slig herlighed og seile hjem med nogle sække fiskehoveder for at holde livet i nogle elendige kjør eller smaafæ. Om sommeren, da der paa de fleste steder er god anledning til at samle foder, bliver boet ofte staaende paa den lille flek hjem- jord, til det er næsten vissent, før det slaaes; ofte bliver det ikke bjerget ordentlig, men sættes i de saakaldte kraker i halvtør til- stand, udsat for veir og vind. Høet fra udslaatterne staar ofte endnu længere, før det slaaes, og bjergningen er endnu slettere. Det hænder, at folk ikke reiser paa vaarfiske, men maa blive hjemme for at skaffe foder til 2 kjør og nogle sauer, medens der en dagsreise fra Stedet kan foregaa et godt fiske, hvis udbytte for en mand er større end værdien af mandens hele be- sætning. Kystbefolkningen i Finmarken er vant til at leve fra haan- den til munden og har modvilje mod at tænke paa fremtiden. Det er mod deres natur at samle foder til sine kreaturer nogle maaneder, før det skal bruges; dette saavelsom deres egen fede maa komme efter hvert. Der er tilfælde, hvor vedkommende vilde være langt bedre tjent med ingen kreaturer at holde, da de har mere tab end gevinst af dem. )V[elkestellet er gjennemgaaende yderst slet; melken opbevares som regel i rum, hvor beboerne opholder sig hele dagen, sover og spiser, og hvor der sjelden bliver luftet; af og til er der et tæppe foran melkehylden. Smør kjærnes næsten ikke, undtagen i Alten. Oftest drikker de sin melk og kjøber smør. Der hersker den uskik at koge inde i fjøset uden skorsten, og ofte slippes kreaturerne ud midt paa vinteren i al slags veir, forat de skal gaa i fjæren eller i skogen og selv hente sig en del af sit livsophold – i fjæren for at finde tang og tare og i skogen for at tygge birkekviste. Noget udbytte af kreaturstellet, naar dyrene underkastes slige livsbetingelser, er ikke godt mu- ligt; og det faar man heller ikke. Mange venter ikke at faa en draabe melk i den meste af den tid, kjørene staar inde, selv om de har mange. Kjørene er sjelden melket før kl. 8 a 9 morgen (ofte endog senere) og kommer hyppig hjem om aftenen først kl. 9 a 1O.
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/397
Utseende