382 . FlNMARKENS AMT. kelbygning. For Finmarken egner de sig ikke; de er for for- dringsfuldVe. De kan give en masse melk efter kalvningen, men ikke længe, og de trænger meget hø. I Varanger foretrak man tidligere en race, fremkommen ved krydsning af finnekoen med det større finlandske eller russiske kvæg, hvoraf der aarlig indførtes endel. I Maasø herred var der en del stort og smukt storfæ, som var fremkommet ved krydsning med en russisk race. “ De enkelte bygder, fornemmelig i Østfinmarken, som tildels har indført russisk hornkvæg, har opgivet dem; disse dyr syntes ikke at trives og har ikke vundet videre indpas; de fortærede mere end finnekoen, og afkastningen syntes ikke at være saa stor i forhold. Langs kysten er næsten kun blandingsdyr mellem før nævnte racer; enkelte steder er airshirekvæget i overvægt, men som regel russekvæget. Enkelte kjør kan være gode melkere, men gjen- nemgaaende gjør de et langt tarveligere indtryk end finnekvæget. Der har før været liden omtanke ved avlen og ved udvalg og opdræt af ungdyr. Avlen drives fremdeles som oftest vildt, idet man lader tilfældet raade. Dette gjælder ikke alene kjørene, men ogsaa heste, faar og geter. Alle han- og hu11dyr slippes om vaaren paa fælles havne- gange, saa ved bedækningen raader tilfældet Den største ulempe ved kvægopdrættet i Finmarken er, at saa yderst faa holder okse, og med den spredte bebygning er det vanskeligt at danne okseholdsforeninger. Tidligere brugtes okseme som trækdyr, men da veiene kom istand, solgte de okserne, ja kjørene med for at kunne holde hest, og at kjøre med okse er nu som en skam. Gjennemgaaende er der saa liden kjøring, at en okse godt kunde klare den, og det vilde da være langt bedre økonomi at opdrætte en okse og bruge denne til 3–-4 aars alderen og sælge den til slagt, naar de fik en ny okse til at overtage ar- beidet. Nu er det sjelden, at en okse bliver mere end 1Va aar gammel, og selv af disse er der faa. Ikke saa sjelden bruges de saa smaa til bedækning, at der maa bygges stilladser for dem. Heraf følger, at gjeldkjørene fodres 2 og 3 aar i haab om, at de en gang skal tage sig kalv. Landhusholdningsselskabet har ud- stationeret nogle nordlandsokser; det er imidlertid muligt, at den fuldt klimatiserede finneokse var bedst skikket for Finmarken, og at gode finneokser burde bruges som stamdyr. Stamokser har været udstationeret i Alten, Tanen, Nord- varanger, Næsseby samt i Sydvaranger. Af de indkjøbte 7 okser er 6 kommet fra Nordland og l fra Finmarken. For at faa racen udbredt over hele amtet kunde indførselen af levende kvæg fra Rusland stænges; en del avlsdyr indføres nu
