FAiDRIFT. 381 andre mener, at finnekoen stammer fra lapplandskvæget i Fin- land, men da jordbruget i Finmarken vel er ældre end i Lapp- markerne, er vel den første antagelse den rimeligste. Den lille finneko er nøisom, udholdende og klatredygtig og er vistnok den for denne landsdel og navnlig for kystegnene bedst skikkede race. – Ved sultefodring bliver selvfølgelig ogsaa denne race for- kommen og daarlig. Negri skriver, at kjørene i Finmarken var ganske smaa dyr uden hom, hvilket han ikke havde seet i noget andet land. Kvæget i Finmarken er tildels en vidt dreven blanding mellem -:1finnekvæg», «rassekvæg», vestlandskvæg og airshirekvæg. Finne- kvæget, som er-det oprindelige, er mest ensartet i Karasjok ogi bunden af Varangerfjord. Det er smaa dyr, ca. 200–250–275 kg. levende vægt, kanske mindst ved kysten. Bygningen er noget forskjellig, vistnok paa grund af fremmed blod; men det er gjennemgaaende kraftig byggede dyr; de har lidt kort ryg, men er ellers et godt melkekvæg. Farven er gjerne lys med brune teg- ninger paa forkroppen, med overgange, hvor den brune farve er forherskende. Disse kjør er bedst skikkede for Finmarken, de er vant til det barske og sure klima “og forener trivelighed og nøi- somhed med en meget god melkeevne. I Porsanger er der samme kvægrace, men det langt daarligere opdræt med lidet melk til kalvene og sultefodring om vinteren har gjort kreaturene smaa, spinkle og kantede, i det hele taget med et forkrøblet udseende. Samme race har hos folk, der opdrætter og fodrer bedre, et ganske andet udseende og er flinke melkedyr. Med det tarvelige stel, den magre fodring og det lidet om- hyggelige valg af avlsdyr har finnekoen holdt sig godt oppe. Formerue er ofte hverken spinkle eller svage, flere af dem er istand til at yde en i forhold til livsvilkaarene betydelig afdraat. „ s En slagtet kos vægt augives i 187O fra 66 kg. i Lebesby indtil lO8 kg. i Sydvaranger, Maasø og Loppen, middelvægten augives til 9O kg. I Langfjordbund i Alten er der mest airshirekvæg, der er indført over Alteidet fra Maalselven. I Alten blev i 1866 indført et par airshireokser, og der findes endnu enkeltvis kjør, hvis bygning bærer spor af slægt- skab med disse, men virkningen af denne blanding maa nu siges forsvindende. I Sydvaranger og Vardø by og herred er en del «russekvæg», der fra først af er af hol1andsk og flamsk oprindelse og er over- ført til egnene om Arkangel, hvor det væsentlig er udviklet til kjødproduktion. Flere af racemærkerne er ved1igeholdt, mest dog farven. Disse dyr er meget store, kjødrige, med en grov knok- C
