356 F1NMABKENs im-r. Skjønt det økonomiske udbytte er ringe, skal dog havedyrk- ningen omtales. da de erfaringer, man har gjort, har sin plante- geografiske betydning. S(:hnitler omtaler i l743 fra «Hops-eidet Helleborus (Nys Krudt) Angelica, ()harlottes, Pettersille, Reenfan og Oochleare i saadan Mængde, at brave Folk af Condition sylter den ned i Tønde-tall og bruger den som Kaal, Vinteren over, item der og flere Steder Sellerie, Purløg i Overflødighed». Enkelte af disse vækster har vistnok været dyrket. H. Paus, der skrev omkring l750, oplyser, at der i Fin- marken vokser allehaande haveurter, saasom alle slags kaal, salat, persille, timian, merian, rødbeter, gulerødder, næper o. s. v., ja endog agurker i muldbænke. Derimod bruger almuen intet deraf, og de vil ikke spise kaal, som de anser som andet græs eller fæmad. Fra Alteidet omtaler professor Rathke, der reiste l802–3, «en skjøn have med de almindelige kjøkkenurter,» og om Alten skriver han: «Ved handelshusene var anlagt have, og de alminde- lige kjøkkenurter lykkedes til fuldkommenhed, ligeledes kartof- felavlen.» Fra reisen i Østfinmarken omtaler Rathke ikke havedyrkning, men han nævuer, at der i Tanen, var gjort forsøg med næper og grønkaal, som «lykkedes særdeles vel». t Botanikeren og insektkjenderen A. V. Zetferstedt, som reiste i 182l, nævner, at næpeland ikke er sjeldne i Alten, og omtaler at postfører Norager, som boede nær Bossekop, drev have- dyrkning som lønnende forretning, idet han forsynede hele stedet med adskillige kjøkkenvækster. Fra Noragers have nævner han: hvidkaal, blomkaal, blaakaal, rodkaal, pastinaker, salat, karse (lepidium sativum), sennep (.sWinapis nigra) i fri jord og alle frodige som i Skaane. Agurkerne udbredte ligeledes sine ranker og udviklede blomster, men man mente, at de neppe vilde ud- vikle brugbar frugt. I drivbænk, men under bar himmel voksede silene Conoidea, og haveveiene var paa begge sider prydede med vinbærbuske (ribs.– ribes rubrum) i to varieteter med kuglerunde og aflange bær, og med den forskjel, at de aflange bær var mere sure af smag end de ruude. Mange af de nævnte vækster dyr- kedes ligeledes i fogedgaarden Kongshofmarks have. Og hvor stolte hævede sig ikke dersteds tillige stokroserne (alCea rosea) ved siden af den lave ringblomst ((–alendula o“fji(“inalis). Potter i mere end et vindu indeholdt nelliker (dianthus caryophyllus), hortensia (hydrangea hortensis) samt lupiner (lupinus sativus). N. C. SChrCaCh omtaler i en afhandling i Trondhjems viden- skabsselskab havedyrkningen i Alten: (Af haveplanter trives kun de allersimpleste, og det kun i særdeles gode sommere eller ved
