Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/370

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

JoRnBRUG. 357 særdeles hjælp af kunsten. Af jordbær og bringebær gives kun lidet og blot paa enkelte steder.» Forfatteren meddeler, at rit- mester Krogh paa Kystad i Alten havde plantet rubus aretim1s, som bar frugt. Ritmester Krogh turde saaledes være den første, som her i landet har dyrket denne plante. Om Vadsø siger for- fatteren: «Blot græsløg og petersille kan vokse.» I 1830 interesserede direktionen i Det kgl. Selskab for Norges Vel sig for havedyrkning i Finmarken og stillede i den anledning nogle spørgsmaal. Svarene var tildels forskjellige. Amtmanden oplyste, at po- tetav1en var tiltaget i Alten i de sidste 20 aar. I Alten-Talvik præstegjeld og i Hammerfest kjøbstad var der nrtehaver, hvor nogle af de simpleste kjøkkenvækster produ- ceres. Handelsmand Ulich i Havøsund, 3 mil nær Nordkap, gjorde i aaret l826 en heldig begyndelse med –2 haveanlæg paa dette sted. – Amtmanden mente, at først naar potet- og næpeavlen er kommet ret i gang, var det tid at forsøge at indføre havedyrk- ningen i Finmarken. Keilhau oplyste i sin besvarelse, at potetavlen flere steder var igang, men andre steder ukjendt. I Karasjok var den saaledes forsøgt af handelsmanden. De øvrige indbyggere paa Stedet havde meget imod poteter, fordi de ikke kunde nydes raa, ligesom næper, som de kun spiste raa. At opmuntre til havevæksters dyrkning var efter Keilhaus mening vistnok meget fortjenstfuldt, men – han vilde straks uden omsvøb erklære – at det var et meget utaknemmeligt foretagende. Han tog her blot hensyn til menigmand. I den mere bemidlede klasse havde enhver, der følte lyst til at gjøre de hidhenhørende forsøg, lettelig evne og anledning dertil. – – - Men menigmand saa med foragt paa alt, som synes at fordre arbeide uden at love dem fordele af første rang. StoCkfleth, som i Lebesby anstillede forsøg med havevækster, kom til det resultat, at de ikke var saa utaknemmelige at dyrke, som man i almindelighed havde troet. I begyndelsen af 1830– aarene bragte Stockfleth fra Finmarken tre unge finner, som med understøttelse af Selskabet for Norges Vel blev satte i lære iden botaniske have paa Tøien for at oplæres i havedyrkning og gjøre dem bekjendte med det slags markarbeide, der kan være anven- deligt i Finmarken. Præsten J. F. Holst, Stockfleths efterfølger i Vadsø, gjorde der forsøg paa havedyrkning. Professor Sch-ilbeler har i sit store verk «Viridarium Norvegi- cum» opstillet som resultat af sine vidtløftige undersøgelser føl- gende erfaringer, som han samler til følgende oversigt: