JORDBRUG. 355 sted i landet. Det er en undtagelse, at hjemmemarken ryddes,
ødsles eller befries for altfor stor fugtighed. Kun det græs slaaes,
som vokser op af sig selv i den korte sommertid, efterat marken er baade høst- og vaarbeitet. At engen skaanes for vaarbeiting og gjedsles er undtagelse, og gjødselen gaar endnu mange S,tederi sjøen. Det land, som de fastboende i Finmarken har optaget, er stort nok for den nu1evende generation og for mange slægter til at anvende den kraft, der er tilovers fra fiskerierne, som er og altid bliver Finmarkens hovednæringsvei. Den gradvise rydning og opdyrkning af bopladsene forsømmes- paa grund af den uvane at benytte langt bortliggende udslaatter. Afhøstningen af veldyrkede hjemmemarker tager langt mindre tid og giver kraftigere og rigeligere hø end udslaatter, hvor manden ligger hele sommeren og skraber efter det tynde skog- og myr- græs, der som oftest giver ham kraftløst foder for hans dyr. Med al sin møie faar han kun dét usle skoghø, der ikke er stort andet end vomfy1d. Foruden tidsspilde ved de tildels lange reiser til ud- slaatterne kommer til ogsaa omkostninger ved udrustning af slaatte- folk, der leies; andet arbeide, sommerfisket og hjemjordens op- dyrkning forsømmes, saa det endelige udbytte af udslaatterne sjelden svarer regning, saa det synes, at benyttelsen af længere bortliggende uds1aatter er uheldig. HaVedyrImiI1g. Paa de fleste steder i amtet vil der, som nævnt, kunne avles næper og turnips samt paa gunstigt belig- gende steder inde ved fjordbundene tillige guleredder og flere af de for frost mest modstandsdygtige og hurtigvoksende havevækster. Overalt, hvor forsøg er gjort, trives salat, karse, reddiker og grønkaa1. I Alten og Talvik lykkes tildels ogsaa sukkererter, gu1erødder og ribs. „ Ribsbusken findes vildtvoksende paa mange steder og giver dyrket i haverne ofte modne bær; derimod vil stikkelsbærbusken ikke lykkes; den kræver mere varme. Bringebær vokseri gun- stigt beliggende, mod syd heldende skraaninger og giver modne bær-. Frugttræer, æbler, pærer o. s. v., trives ikke i Finmarken. Kjøkkenvækster dyrkedes i l900 paa ager paa 12 ar, hvoraf l0 i Alten. Det samlede areal af have udgjør 7 O ar, hvoraf 39 anvendtes til kjekkenhave. Af disse var 24 ar i Alten, 13 i Ta1vik og det øvrige fordelt paa mindre haver i forskjellige herreder. Desuden er der 24 ar haver i byerne, hvoraf 19 i Vadsø, 4 i Vardø og l i Hammerfest. Det er i det hele smaat med havedyrkning i Finmarken, og som man kan vide efter klimatet, er den i det hele et ikke tak- nemme1igt arbeide.
