354 FINMARKENS AMT. nok desuden fjernt fra sjøen og elvene inde paa vidderne mange dalfører, der vilde egne sig for dyrkning, men som neppe vil blive dyrket eller taget i brug anderledes end som udslaatter. Amtsagronomen har anslaaet arealet af den Staten tilhørende dyrkbare jord i følgende herreder saaledes: I Sydva1–anger . . . ca. 13.80 km.2 » Næsseby .... » 4.20 – » Tanen ...... » 78.50 – » Po1mak næsten intet. » Karasjok ..... » 5.87 C » Ki8traI1d .... » 2I.5O – » Talvik . » 0.50 – » Alteu . .... » 99.70 – Tilsammen ca. 223.57 km.9 Dette er i de dele af vedkommende herred, hvor salg af jord indtil videre var stillet i bero før loven af 1903. Hvis der anstilledes undersøgelse over al den Staten tilhørende dyrkbare jord i amtet, da vilde man finde ganske andre vidder. Landbrugsdirektør Smith omtaler som eksempel en strækning ved bunden af Mæskefjorden (den nordvestlige bugt af Varanger- fjorden) paa ca. 27 km.’ = 27 00O maa1. Her er dyb muldjord paa grusblandet ler; den bærer en frodig plantevækst; ved af- grøftning, rydning af kratskog og p1øining eller spadevending kunde dette land dyrkes. Der er ingen sten at kjøre bort. Kraftige, flittige og duelige jordarbeidere vilde vist kunne fin(le udkomme, men disse egenskaber er nødvendige for ryduings- mænd her. Dyrkning af jord er paa de steder, hvor den bedste jord findes, let, sammenlignet med, hvad man er vant til længere syd. Der er betydelige strækninger af muld- eller muldrig jord, kun bevokset med lidt kratskog og græs og urter. Mange steder er der ikke sten i jorden; naar krattet er ryddet bort, kan man pløie eller spadevende jorden. Muldlaget her er i almindelighed saa dybt, at skumpløining eller spadevending og brænding af det øverste lag vistnok med held kan anvendes. Asken vil i de fleste tilfælde give gjødsling til den første avling. Et tilskud af thomasfosfat og maaske kainit vil uden tvil vise god virkning. Begreberne om jordens værd er iblandt den fastboende be- folkning endnu uklare. At et mindre stykke veldyrket jord har større værdi end den mangedobbelte udstrækning af udyrket mark, selv om denne ogsaa giver endel foder, er ikke al- mindelig erkjendt. Engdyrkni;ug staar lavere end noget andet
