vAs1)nAG. i 3 I 5 talrige mindre stryk gjør det tidsspildende at fare opad Pasvik- elven. I Pasvikelven kan man, naar der er flom, med fartøier paa 9 til 1O fod dybtgaaende naa op til det russiske territorium. De første 5 kilometer fra Elvenes opad Pasvikelven er dalen forholdsvis snever, og fjeldene naar paa siderne en høide af hen- ved 150–2OO m. I bugterne er der træer af birk, hegg, rogn og or, medens furuen endnu er sparsom her, hvor der har været hug-get stærkt. Man kommeri en afstand af 2 til 3 km. til russisk territorium ved Boris Gleb. Lige ved kirken Boris Gleb er en samling af smaa træhytter, hvor der bor skolte1inner eller russiske finner, som har sin vinterby flere mile ovenfor paa den russiske side af Pasvikelven. Græsvæksten omkring Boris Gleb er tem- melig rig, og beboerne har nogle faar og driver laksefiskeri, som nu er bortforpagtet. Nær ved «Skoltebyen» er den første foss, Skoltefossen, der har omtrent 6 m. fald, som fra en løsreven klippeblok ved randen af selve fossefaldet tager sig godt ud. Her ved Skoltefossen ender det russiske territorium paa elvens vest- side, og fra nu af er elven paa en strækning af ca. 100 km. grændseelv mod Rusland. “ Efter (2vigstad og Sandberg heder Skoltefossen paa skoltefinsk Batsjvæigævnjes. Gævnjes, det er «fossen», er finnernes navn paa Boris Glebs skoltelandsby ved Pasvikelven. Skoltefossen er et vakkert vandfald. Hele den store vand- masse presses her gjennem en trang og glat kløft sammen til en eneste tæt glasgrøn strøm. Naar vandet kommer gjennem kløften, væltes det atter uafladelig op igjen fra den klippefulde bund som svære vandbjerge, hvoraf hvert nyt har en form forskjellig fra det foregaaende, et vildt og vekslende spil. Nedenfor Skoltefossen er der rigt laksefiske, der tilhører skoltefinnerne og bortforpagtes. Skoltefossen standser laksen. Man pleier at faa baad ovenfor Skoltefossen, da slæbningen her er besværlig. Ovenfor fossen er en udvidelse af elven, som kaldes Fosse- vatn (Gævg11aluobal), og hvis høide over havet er 8 meter, og 3.5 km. længere op følger Harefossen. Denne styrter ud af det ovenfor liggende vand Nedre Klostervatn, kartets Klistervatn. Da dettes høide angives til 11 m. o. h. og Fossevatns til 8 m. o. h., skulde Harefossens høide være 3 m. I Kanalvæsenets historie angives Harefosse“ns høide til omtrent 15 fod (4.7 m.). Forbi Harefossen maa baaden trækkes over land. Nedre Klostervatn kalder rektangelkartet Klistervatn, Keilhau benævner det Hvales- javrre, det kaldes paa skoltefinsk Vallasjavrre, hvilket betyder Hval-
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/328
Utseende