HAvET OG F.1on1)ENE. 219 fremover noget længer øst, især en 3–4 mil nord af Kap Kanin ved I–Ividehavets munding. Fra vaaren udover sommer og høst gaar en stor bølge af varmt vand østover langs Murmankysten. Bundtemperaturen stiger betydelig, selv i 1OO favnes dybde, i kysthavet der fra juni til høsten ved tilstrømning af varmere vand vestenfra. Atlanterhavsvandet grændser som omtalt overalt mod polar- havet undtagen langs Norges kyst, hvor det støder mod kyst1“andet. Dette er opblandet med ferskvand og derfor lettere end atlanter- havsvandet, flyder ovenpaa, eller det trænges ind mod det faste Iand. Kysten er den største del af aaret koldere end havet der nord, og kystvandet er i det hele om vinteren og vaaren kol(lere end det aabne hav; derimod er det om sommeren ofte var1nere. Forskjellen paa kystvandet i de dybe fjorde og havets vand er stor om sommeren. Havets overflade udenfor Nordkap havde i august 1900 en temperatur af ca. 7Ó ogi 1O0 favnes dybde ca. 40; inderst i Porsangerfjorden var der i overfladen 7Ó og ved b1mden + 10. Herinde stod vinterens kolde vand i dybet, kun i overfladen havde sommeren varmet det. Dette kolde kystvand i skjærgaarden og fjordene staar ved kystvandet udenfor Murmankysten i forbindelse med polarvandet. Det kolde polarvand forener sig med Hvidehavets vandmasser; især efter isløsningen flyder disse vestover langs Murmankysten til Finmarkskysten, og herved opstaar vistnok om vaaren en vest- gaaende kyststrøm, der fører koldt vand østenfra vestover (dr. .I. Hjort). Foruden de omtalte større strømme er der ved kysten strøm- sætninger, som betinges ved forskjellen mellem fjord og fjære, hvilken som før omtalt er temmelig betydelig-, op til 2 og 3 m. Udenfor skjærgaarden sætter strømmen med floden nordlig og østlig langs landet og ind mod dette, mere og mere eftersom man kommer nærmere under, og med ebben den modsatte vei. Fra þæretiden til .flodtiden trykkes vandmassen i havet langs Nordlands og Finmarkens kyster op imod nord og strømmer ind i alle fjordene paa sin vei. Fra .fl()dZíd(3R til Hær-et“iden strømmer vandet atter tilbage den samme vei og ud af fjordene. Dette foraarsager i Loppen og ØksZ)“ord herre(l i sundene og omkring nes en stærk strøm, som paa nogle steder er meget vanskelig at seile eller ro imo(l. En liden baad lader sig dog almindelig ro op mod strømmen, naar man holder sig langs landet; men ofte kan end ikke en frisk kuling føre baaden mod strømmen, den staar stille, og er vinden for stærk, staar man i fare for at seile under.
