22O FINMARKENS AMT. Udenfor kysten i Ha.svik er der stadig strøm, der erne er stærkest ved maaneskifte. Omkring de høie og steile næringer gaar strømmen ved høivand som en rivende elv. Naar sjøen flør ved høivand og strømmen gaar østover, er den gjerne stridest; ved faldende sjø gaar den vestover. Nærmest kysten skifter strømmen i Hasvik regelmæssig om- trent i en times tid efter ebbe og flod. En mils vei fra land skifter den derimod ved halvsjø. Undertiden, naar der ventes sydligt veir, især om vaaren, skifter strømmen næsten ikke; den bærer da bestandig østover. Mod nordligt veir skifter den derimod. Da kystens retning ofte er bestemmende for tidevandets retning under kysten, kan ikke opstil1es nogen almindelig regel. I alle fjordmundinger sætter strømmen ind med floden og ud med ebben. Inde i skjærgaarden øver de stedlige forhold end større “ind- flydelse, og for farvandet her kan endnu mindre angives alminde- lige regler for strømmens sætning. Vedvarende ku1ing fra samme kant har megen indvirkning. I SØern“S“und sætter strømmen øst med floden og vest med ebben, hvilket ogsaa almindeligvis er tilfældet i Sørøsundet. I Søernsund, Rogn-sund og Vargsund løber strømmen overordentlig stærkt; men dog i Særdeleshed gjennem Rogns1md, der modtager den største del af det ferske vand, som falder ud af Altenfjords mange elve. Da dette sund heller ikke er saa dybt som de to andre, viser strømmen sig ogsaa her meget stærkere. Med stigende vand fra ebben sætter strømmen ind og øst gjennem Stjernsund og Rognsund, og deler sig ved KOT8D9S i to arme, hvoraf den ene gaar sydlig ind ad Altenfjord og den anden nordlig gjennem Vargsund, hvor denne indgaaende strøm efter- haanden taber sig og henimod tre timer efter ebben igjen vender. Fra alle tre sund sætter nu strømmen ind Altenfjord. Ved høieste vand vender den i Stjernsund, Rognsund og Altenfj0rd og løber nu ud og nordlig gjennem Rognsund og vest ud gjen- nem Stjernsund. Tre timer efter høieste vand vender strøm- men ogsaa i Vargsund og løber gjennem dette nordenefter i seks timer. . Indenfor Korsnes er ebbe- og flod-strømmen kun ubetydelig; derimod foraarsager elvevandet næsten hele sommeren igjennem en vedvarende nordlig strøm. Denne har ogsaa en kjendelig indflydelse paa Rognsunds-strømmen, hvis nordlige sætning er meget stærkere end den syd1ige. I det meget trange sund, som forbinder Kaafjorden med det bassin, hvorved kobberværket er anlagt, løber en meget heftig strøm, som gjør det umuligt at komme igjennem ved modstrøm; den vender først tre timer efter høieste vand.
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/233
Utseende