218 FINMARKENS AMT. (februar-marts) viser sig at være former,“der har sit hjem langt syd for Finmarkens hav. Atlanterhavsstrømmen har hele aaret samme retning, men ikke samme styrke eller evne til at trænge frem; thi polarhavet og kystvandet indskrænker dens omraade. N Polarstrømmene omgiver atlanterhavsvandet paa alle kanter, undtagen hvor det berører den norske kyst. Mod vest trænger de atlanterhavsvandet sammen og berøver det megen varme. I august l900 var der vand af over 5Ó helt til 70–8O mil udfor Senjen eller Tromsø, og polarvandets ismasser havde da en afstand fra Norge af mindst l20 mil, men i april maaned (da isen i almin- delighed naar længst hen mod Norge) var der vand af over 40 kun i et bælte af 35–-40 mil nordvest af Røst; i denne afstand fulgte et koldt belte af kun 0C“–20, og lå mil længer mod nordvest var isen. I mai 188l var isen og polarvandet kun 5O mil nordvest af Malangen. Det kolde vand af ca. lo var iapril maaned 1893 -94 ca. 6O mil nordvest af Malangen. Atlanterhavsstrømmen klemmes efter dette sammen og faar mindre bredde om vinteren vest for det nordlige Norge. Nord jbr Norge er utvilsomt ogsaa det samme tilfældet. Der maa imidlertid være store forandringer i dette, og disse forandringer har stor betydning for klimatet i Finmarken og for fiskerierne. I vinteren 1881 laa isen kun 50 mil nordvest af Malangen og kun 2O mil retvisende nord af Nordre Fugleø (Loppehavet), hvilket mindst er ca. 4O mil eller mere nærmere, end den pleier at komme om sommeren. Lsgræudserne giver billeder af polarstrømmenes forandringer. Om sommeren træffes isen i regelen vest ved Jan Mayen, nord ved Bjørnøen eller nordligere; der er et stort aabent hav indover Østhavet, saa fangstfolkene om sommeren kan naa hen- imod FrantZ Josefs land og Novaja Semlja, om vinteren trænger isen nærmere Norge i en stor bue, det aabne vand op mod SpitZ– bergen lukker sig, for først om sommeren at splittes op igjen som en lang spalte. Østhavets farbare del indskrænkes til en ca. 4O mil bred rende, der parallelt følger Norges kyst og Mur- mankysten; det store hav mellem Bjørnøen og SpitZbergen i vest og Novaja Semlja i øst er da dækket af en eneste sammen- hængende ismasse; dette varer langt ud i juni. De vandmasser, som isen svømmer i, har i mai maaned en temperatur omkring + l.5Ô C. Den største del af havet østenfor Kolahalvøens østlige del har aaret rundt meget lave temperaturen havbunden er dækket af vand af ca. OÓ, ofte + lo til + 1.50. Kun om sommeren og noget udover høsten bliver de øverste 5 favne opvarmede til 2“–3Ó, da kan ogsaa en varmebølge i dybet vestenfra trænge
