HAVET OG FJORDENE. 217 ud for Sørøen er der 25O favne, men saa bliver der Wgrundere ud paa det aabne hav, og man maa efter kartet over 30 sjømile mod nordvest ud i Ishavet, før man atter naar en saa stor dybde som 266 favne. Det andet- sted ved Finmarkens kyst, hvor dybden naar over 2OO favne, er inde i Altenfjorden, hvor der ud for Kors-nes, hvor Vargsund, Rognsund og Stjernsund støder sammen, er 223 favne dybt og længer ind 218 favne. Det tredje sted, hvor der er over 2OO favne dybt, er østligt i VarangerjÍjorden eller rettere dens fortsættelse, hvor der efter kartet nordøst for Jarfjord er en dybde paa 202 favne. IIavets 8t1’0mme. Atlanterhavsstrømmen kommer ind i det norske hav mellem Shet1and og Island, bøier østover og følger den norske kyst med en bredde af 40–60 geografiske mil og en dybde af et par hundrede favne. Mod vest grændser strømmen mod den østgrønlandske polarstrøm; grændsen flyttes efter aars- tiderne mod øst og vest. Nord ved Vestfinmarkens kyster deler den sig i to grene, den ene følger eggen nordover mod SpitZ– bergen, den anden Norges kyst ind i Østhavet. Golfstrømmen har forholdsvis varmt vand, men hvor det kommer ind mod kystbankerne i Finmarken, møder det det kolde kystvand fra elvene, hvilket kystvand bedækker golfstrømmens vand og blandes med det. Vandet i Nordhavet er om sommeren indtil 10–11Ò varmt. Om vinteren bliver det stærkt afkjølet i overfladen. Naar tempe- raturen aftager, bliver dette overfladevand tyngre end vandet under og synker, medens det varmere vand stiger op. Herved blandes det i de øverste 100–150 m., saa det bliver omtrent lige Salt og lige koldt; koldest bliver det ved grændsen mod polarvandet med dets ismasser. I den midtre del af havet mellem Norge og Bjørnøen er der ved sommertid atlanterhavsvand; i overfladen naar tempera- turen optil 7O og henimod bunden (200–25O favne) til ca. 3C’. Nærmere Bjørnøen afløses dette varme vand af et iskoldt vandlag helt ned til + 1.6Ó; det er ishavsvandet, som her skyder sig ned fra polarhavet. Mod Norge begrændses atlanterhavsvandet, som nævnt, af kystvand, idet ferskvand fra land kommer til, og havet bliver her mindre salt. Om vinteren er atlanterhavsvandets temperaturer adskillig lavere i de øverste 100 favne, dybere ned er det omtrent lige varmt som om sommeren. Heraf sluttes, at atlanterhavsstrømmen fortsættes aaret rundt og ikke standser til nogen aarstid. Det samme viser de i havet drivende gjenstande, særlig smaadyrene, som ogsaa ved vintertid
