216 . FINMARKENS Au-r. kysten, gaar fra Søndmør og nordover til Senjen, fortsætter i nordlig retning til SpitZbergens vestkyst, og vestenfor denne eg ligger At- lanterhavets store dybder, men østenfor i Østhavet er der grundere. Imellcm Norge og Bjørnøen gaar der mod øst en forsænkning paa 250 favnes dybde, med blød mudderbund og paa dette dyb skraaner bunden opover mod grundere flader baade i øst, nord og syd. Østover er der 15O–1O0 favne dybt nordenom Mur- mankysten, nordlig ligger den grunde op til l5 favne dybe- SpitZbergen-Bjørnøbanke og sydlig den mellem 1O0 og 150 favne dybe landbakke, som i en bredde af 2–4 mil omgiver Finmar- kens kyst. Disse skraaninger i havet er ikke regelmæssige. Ved Bjørnøen ligger 200–favne-dybet nær Bjørnøplateauet, og der dannes en slags skarp eg, hvor bunden fra 70–9O favne pludselig gaar ned til ca. 25O favne. Bjørnø-.SpitZbergenplateauet er vel begrændset som en egen banke, og bunden her er snart sten, snart sand, snart mudder. Grundest er der mellem de to øer Bjørnøen og SpitZbergen; her viser det engelske kart dybder paa l5, 2O, 25, 40 favne. Rundt Bjørnøen især sønden- og østenom denne findes jevn bund med ca.– 70 favne. Havet nærmest Finmarkskysten tiltager i dybde til ca. 150 favne; skraaningen kaldes landbakken; bredden er forskjellig. Bunden er paa landbakken mest stenet og ujevn, længere ud er der blødere, noget sandblandet mudder. Havbunden udenfor land- bakken gaar i regelen langsomt og jevnt nedad mod det store 200–favnedyb langt ude mellem Bjørnøen og Finmarken, men enkelte steder er der grundere strækninger, saaledes ca. 8 mil øst af Vardø den saakaldte Østbanke med optil 60 favnes dybde, og en omkring 100 favne dyb banke er der nordenom Nordkap. hvor bunden ogsaa er haardere end ellers. Nærmest land er der enkelte steder ganske grunde stræk- ninger, skaller, især i Finmarkens vestligste del. Skaller er Tubaaen udfor Sørøens nordspids, Gjæsbaaen i Loppehavet vestenom Sørøen. Her er desuden større fladere strækninger, saaledes r1mdt Sørøen, Loppen, Silden etc. sandbund paa ca. 2O–30–4O favnes dybde. Søger man op paa sjøkarterne de største dybder nær Finmar- kens kyster, saa findes ikke disse ude i det aabne hav, men i sunde og fjorde. Der er kun faa steder, hvor der nær ved kysterne er dybder paa over 2O0 favne; disse steder er Sørøsundet Altenflorden og VarangerjÍjorden (Kart over den norske kyst fra Tromsø til grændsen mod Rusland). Midt i Sørøsundet mellem Sørøen og Stjernøsundet er dybden 266 favne, saa aftager den ind gjennem sundet, men holder sig med dybder paa over 200 favne; endnu vestlig for Kveitegrunden
