HAvET os F.1oH1)ENE. – 215 Ti-1ekfuglenes ankomst til det Ti-æk1Þnglenes ankomst til Nyborg 1851–59. sydlige Norge- Ladesvalen, 2lde mai til 25de mai. Midten af mai. Stendu1pen, 23de mai til 26de mai. Sidste halvdel af april. Blaakjelken, 23de mai til 26de mai. Begyndelsen af mai. Sivspurven, 26de mai. Første halvdel af april. Enkelt bekkasin, 26de mai. Sidste halvdel af april. Gjøk, 7de juni. Midten af mai. “ Linerlen kommer i Karasjok sædvanlig mellem 1ste mai og 9de juni, den drager mellem 17de september og 5te oktober. Svalen kommer sædvanlig mellem 26de mai og 13de juni, og den drager mellem 15de og 31te august. Gjøken kommer sædvanlig mellem 2lde mai og 13de juni, og den drager mellem 15de juli og 1ste august. Enkelte kraaker bliver der hele aaret rundt. Graagaasen kommer sædvanlig i- Karasjok mellem 3dje og 25de mai, den drager mellem 25de august og 1ste september. I det sydlige Norge kommer graagaasen ofte i slutningen af marts, undertiden i februar, tildels først i begyndelsen af mai. For trækfuglenes ankomst til Finmarken er angivet nogle (latoer: I 1886 saaes Svalen 8de mai, lom og kjeld 15de mai, hønse- høg, stendulp og graagaas den l8de mai. I l887: graaspurv 27de april og lom 29de april, hønsehøg 4de mai, linerle og fiskeand 7de mai, graagaas lO(le mai, akerlo 12te mai og Svalen den l8de mai. I 1888: Graaspurv 24de april, lom og kjeld 4de mai, akerlo 15de mai, graagaas og linerle 20de mai, Svalen 26de mai. l-lavet og fjord en e. IIaVet8 dybde. Østhavet kalder de norske fangstmænd den store havstrækning, som i syd er begrændset af Finmarken og Murmankysten, i øst af Novaja Semlja, i nord af SpitZbergen og Bjørnøen og af isen og Ishavets vandmasser; paa de engelske sjøkarter kaldes det Barents Sea. Dette hav har i det hele ikke Saa overvættes store dy.b(ler som Atlante1–havet ud for Norges kyst sydligere og vestligere, hvor dybden gaar ned til 1000 favne og længer til 2000. I Østhavet er dybder paa 1O0 til 20O favne sædvanlige. Den styrtning eller eg, som sydligere ligger i havet i afstand fra
