hans død i Padova 1700: «Viaggio Settentrionale Fatto, e Descritto Dal Molto Rev.do Sig.r D. Francesco Negri Da Ravenna. Opera Postuma, Data alla luce da gli Heredi del Sudetto. In Padova, M.DCC.» Til det komplette værk hører 19 særskilte kobberstik af Carlo Antonio Buffagnotti, hvoriblandt portrætbuster af forfatteren og Cosmo III.
Negris bog er meget sjelden. Et uddrag af den er meddelt af Ludvig L. Daae i Norsk historisk Tidsskrift, anden række, bind VI. Negri kom til Østraat, hvor kansler Ove Bjelke da opholdt sig, og reiste med anbefaling fra ham til Nordland og Finmarken; han kom tilbage til Italien i 1666. Negri optegnede sine iagttagelser paa reisen i form af breve. Det ottende og sidste brev handler særlig om Finmarken og Nordkap.
Pierre Martin de la Martinière, fransk reisende og læge, var født i Rouen og var i 1653 med som skibslæge paa den ekspedition, som Fredrik III sendte til de nordlige egne. Lyst til eventyr havde drevet ham til reiser, først til Asien og Guinea, senere paa den nævnte ekspedition, da han besøgte Norge, Finmarken, Rusland, Novaja Semblia, Grønland og Island; senere vendte han tilbage til Frankrig, og der er et par lægevidenskabelige afhandlinger af ham.
Mest bekjendt er hans bog: Voyage des pais septentrionaux. Dans lequel se void les moeurs, maniere de vivre, & superstitions des Norweguiens Lappons, Kiloppes, Borandiens, Syberiens, Samojedes, Zembliens & Islandois, enrichi de plusieurs figures. Paris 1671 (chez Louis Vendosme).
Denne bog er ofte optrykt, oversat paa tysk, engelsk og hollandsk, men den indeholder gjennemgaaende unøiagtige iagttagelser og en hel del skrøner; imidlertid er det den første franske beretning om de nordligste lande. Som eksempel paa, hvad han fortæller, kan her anføres, hvorledes de paa reisen bar sig ad for at skaffe vind. De havde først seilet nogle dage nordenfor Trondhjem, da de nedenfor polarcirkelen fik stille tæt ved kysten. Da de vidste, at de, som boede ovenfor polarcirkelen, ligesom beboerne af kysten her næsten alle var troldmænd og raadede for vindene efter behag, saa gik de i en baad for at kjøbe vind i en nærliggende landsby. De henvendte sig til stedets fornemste heksemester og spurgte, om han kunde forsyne dem med vind til Murmanskysten (Mourmanskoimore). Han svarede, at hans magt kun strakte sig til nogle nes (som han kaldte Rouxella), og da der var langt did, og de derfra let kunde seile til Nordkap, saa kjøbte de vind af ham for 10 kroner, som svarer til 20 francs, og for et pund tobak. De fæstede da paa en kant af seilet en stump baand, paa hvilket de bandt tre knuder. Da de var reist iland, løste kapteinen den ene knude, og neppe var det
