Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/172

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

GEOLOGI. 159 værende kystlinje er blevet bestemt ved havets virksomhed. De nøgne og steile styrtninger, som hænger over dybet, klipperne, der er „1mdergravede, gjennemborede, naar de ligger længer ud mod havet, og som tilsidst er blevet øer, fører til den samme Slutning og mærker meget tydelig ligesaa mange forskjellige trin i ødelæggelsen. Det er rigtignok sandt, at vi ser ikke de forskjellige trin i dette arbeide hos en og samme klippe, men vi ser det klarlig hos de forskjellige enkelte klipper, og den overbevisning, hvortil man kommer, naar dette arbeide sees tilstrækkelig ofte gjentaget og i forskjellige former, er lige saa sikker, som om man saa den hele forandring foregaa samtidig. Paa saadanne kyster bliver de klippestykker, som engang løsrives, redskaber for videre ødelæggelse, og det er en del af det mægtige artilleri, hvormed oceanet angriber landets bolværk. De drives imod klipperne, af hvilke de løsriver nye stykker, og det hele bliver saaledes gnedet, det ene mod det andet; hvor haarde de end er, saa bliver de malet til smaasten, og den glatte over- flade og den tilrundede form af disse er de sikreste beviser paa en slidning, som intet kan modstaa. Næringer eller bratte, høie styrtninger ud mod havet, frem- komne ved havets undergravende arbeide ved foden, er talrige i Finmarken. Paa Sørøen er der mange næringer, saaledes paa nordsiden fra vest mod øst Sandjjordnæringen,“ Stei1mæringen, Skarcm(m-ingen vest for Dønnesfjord, Reppenæringen, Skarvnæringen vest for Saks- fjord. Sak.s-nær-ingen, Finjjordnæringen. Alle disse ligger paa Sør- øens nordside, og mod øst ender Sørøen i to næringer, Store og I1ille Akkarjjordnæringen. Flere næringer er der paa Rolfsø, saa- ledes paa vestsiden Stoppeljjordnæringen, Valsflordnæringen, Tuflord- nær-ingen, Kollnæringen. Næringer paa Magerøen“ er Gjæs“væmæringen, Nordkap. Skars- vaagnæringen, ()puennæringen. Saa følger paa Nordkynhalvøen Hels- 11æ1–ingen og Nordkyh. Ogsaa paa Varangerhalvøen falder landet af i nær-inger, om end betegnelsen næring her ikke er saa almin- delig; vest for Baasfjord ligger Baasnæringen. Disse navne viser, hvor almindelige disse næringer er, og i det hele kan man sige, at næsten alle forbjerge ud imod havet langs Finmarkens kyst er næringer, hvad enten de benævnes saaledes eller ikke. – Her skal nævnes en del af de besynderlig formede isolerede fjelde eller klipper, der, som ovenfor omtalt, benævnes dranger, Og som er gjenstaaende rester af den af havet ødelagte kyst. Paa Hjelmsø ligger Hjelmsøsfauren, hvor der er et fuglebjerg, og Om hvilken Lillienskiold beretter: