Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/173

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

I 6O FINMARKENS AMT. «Paa Hielmsøe-Reer mod Haffsiden giffvis it braff fuglewarp, som aff bierg-giengerne offte haZarderis med god fordeell, mens for de siøfarende er samme steene ey mindre bekant udj deris tids fordriff, naar de forbiseiglis.» Sfappene overfor Gjæsvær kalder englænderne the mother and daughte1–s paa grund af deres særegne udseende, og de tjener til sjømærke for dem, som kommer fra det hvide hav. Der er 4 klipper i tallet. Den største i midten hæver sig meget steilt paa en side til en betydelig høide. Fra toppen af Stappen er der et vidt Yfugleperspektiv ind- til Nordkap over Hjelmsø og Maasø, langs Magerøens kyst til Nordkap. Paa selve Nordkap staar der frem et horn, som kaldes Hov-net, og som hører med blandt de her omhandlede stavformede dranger. Bekjendte klipper af denne slags er videre Finkirken ved det uordvestre indløb til Kjøllefjord; den er eiendommelig formet og har været et af finnernes hellige steder. Finkirken bestaar af fire af havet tildannede obelisker eller dranger. – Om en hule nær Finkirken fortæller Rathke: «Indløbet til fjorden udmærker sig ved en klippe i form af en ruin, og som har faaet navn af Finkirken; indenfor den er en mærkværdig hule og ved stranden en saakaldet l(eile, nemlig en smal spalte, netop saa stor, at man kan komme derind med baad: denne slags ba-adhavne er ikke sjeldne i Østfinmarken og elskes meget af finlapperne, som de især tjener til redning ved deres ofte dumdristige seilads; de kjender nøie ethvert saadant sted, hvor de i paakommende storm kan redde sig, saa at, uagtet deres skrøbelige baade, sjøskade indtræffer sjeldnere her end i det Syd- lige Norge.» Der er her omkring Finkirken alle de omtalte former for havets erosion: dranger, kjeiler, huler og næringer, som IOels- næringen mellem Kjøllefjord og Øksfjord. “ Bispen er en obelisk paa pynten mellem Skittenfjord og Steinvaag, et fritstaaende, høit, aldeles utilgjængeligt fjeldstykke, som paa afstand ser ud som en meget høivokset, slank mand med bispehue og ornat. n Et stykke derifra er i fjeldflaaget en mandslignende figur af kvarts, der kan sees langt bort paa sjøen og kaldes Hav- manden I Omgangsstaurene er der et stort hul igjennem en udstaa- ende fjeldkant; det ser ud som en fritstaaende, mægtig port med høi aabning Hid hører ogsaa Tanahornet paa østsiden af Tanafjorden nær