I 3O FINMARKENS AMT. Af Dahlls andre større reiser kan nævnes en fra Alten over Gargia og Suolovuobme, Ma(rejok, det bekjendte høidedrag Bæskaðas, til Koutokeino og tilbage efter omtrent samme linje, og fra bunden af Porsangerfjorden over Igjajavrek til Karasjok fjeldby, endelig fra Sydvaranger til Jakobs-elv og et stykke af denne. Dahll publicerede i maalestokken îUCäCÖU i 1879 «Geologisk kart over det nordlige Norge». I forhandlinger i Videnskabssel- skabet i Kristiania i 1867 har han publiceret en afhandling: «0m Finmarkens geo1ogie», og en del oplysninger findes meddelt i «Förhandlingar vid de skandinaviska naturforskarnes tolfte möte i Stockholm 188O». Som afslutning fremkom et skrift, «Det nordlige Norges geologi», hvori dr. R. ReusCh bidrog med oplys- ninger fra en finmarksreise i 1890. Efter senere reiser i Finmarken har dr. ReusCh i den geolo- giske undersøgelses aarbøger meddelt iagttagelser fra Finmarken. Den i Tromsø bosatte geo1og Karl Pedersen udstrakte sine undersøgelser ogsaa til Finmarken, og der er fra hans haand flere arbeider over amtets geologi, saaledes i hans afhandling: «Bidrag til de norske kyststrøgs geologi». Over Varangerhalvøens geologi er der et arbeide af torv- mester Adolf Dal. Det, vi kalder grundfjeldet, ansees som jordens ældste for- mation, og i den optræder i Finmarken bergarter lig de, som har saa stor udbredelse over vide strækninger i det sydlige Norge. Over grundfjeldet følger i Finmarken mægtige rækker af yngre lag, men af ukjendt alder; i disse la-grækker findes foruden de før nævnte af sandstene, lerskifere o. s. v. ogsaa dolomiter, grafit med svovlkis; sandstenene afløses ofte af konglomerater. Fjeldbygningen i Finmarken, saaledes som T. Dahll opfat- tede denne, viser nedenstaaende oversigt: Ældst er ur“formationen eller grundjjeldet. Det bestaar af gammel gneis, hornblendegneis, hornb1endeskifer, lig det sydlige Norges ældste bergarter, ofte optræder granitaa-rer, og lagene staar hyppigst steilt. Maaske kan 11dskilles en yngre afdeling af grund- fjeldet med gode lag: gneise, glimmerskifere, kvartsiter og horn- blendeskifere. Grundfjeldet optræder paa Maasø, Havø, Rolfsø, det indre Finmarken, Seiland. I den yngre afdeling er flade fald hyppigst. De yngre formationer i Finmarken de1er Dahll i to systemer, dem han kalder raipassystemet og gaisasystemet. Raipa.s-systemet er 4 a 6000 fod (1260–198O m.) mægtigt og bestaar af violette skifere, grønne, tætte skifere, kvartsit, faste skifere, violette og brune sandstene, sjelden konglomerat. Mag- nesiakalksten med musligt brud er betegnende, 3O m. og mere mægtig Dette System er kjendt fra Raipasfjeldene, Reppefjord,
