GEOLOGI. l2 9 havde truffet paa veien nordover før, medens gneisbergarterne er sjeldne her i Alten. n Om disse yngre bergarter ytrer han, at de fører os henimod overgangsformationen, dog ikke ind i denne. Thi en virke1ig, udmerket overgangsbergart findes der ikke mellem disse rulle- stene, og de nærmest omkring Altengaard optrædende bergarter hører vel ikke til dem. «0vergangsformationen» svarede efter den tids sprogbrug nærmest til det, som nu kaldes silurformationen og devonforma- tionen, og Leopold von .BuCh’s mening har efter dette været, at hine yngre bergarter i Altenfjorden fører op imod silur, men ikke ind i samme. Han dømmer her efter bergarternes petro- grafiske udseende. Senere iagttagelser har vist, at denne inddeling i en gneis- formation paa den ene side og paa den anden en yngre lagrække væsentlig bestaaende af sandstene, kvartsskifere, konglomerater, lerskifere og dolomiter i store træk gjælder for hele Finmarken. Keilhau, hvis geologiske kart over Norge ogsaa omfatter Fin- marken, opstiller urgneisformationen i Vestfinmarken og videre urgneisformationen i Østfinmarken, og de yngre dannelser deler han i tre territorier. Den geologiske undersøgelse af Nordlands, Tromsø og Fin- markens amter begyndte i l866 under ledelse af bergmester T. Dahll. Han reiste først til Sydvaranger og op Pasvikelven til Enare, saa ind Varangerfjorden over Seidaj)“eldet til Tana og op ad denne til Karasjok. Han fulgte elveløbet til Jes;j-javrre og reiste derfra over fjeldstuen ved Jotkajavrre gjennem TVerelvdalen til Alten og fortsatte fra Kaafjord kobberværk gjennem Mattisdalen til Kvænangen kobbergruber. Under denne reise paaviste bergmester T. Dahll alluvialt guld i elven ved Kara-s;jok, og i de paafølgende aar blev mange elve i Finmarken bereiste for at søge guld. I 187O reiste T. Dahll fra A1ten til Jotkajavrre og derfra til Assebakte, Karasjok-finnernes sommeropho1dssted; videre over høi- derne mellem Tana og Karasjoks vasdrag til Anavjokka og videre til grændserøs no. 340, som er det sydligste punkt af Norge paa denne kant, og hvor Finland støder til. Han fortsatte reisen til guldvaskerierne i Ivalojoki paa Kultala eller l0 mil ned ad Ivalo- joki paa den finske side. Tilbagereisen fra Anarjokka gik først til det punkt ved Karasjok, hvor Bavtajokka falder ind, derpaa efter vandskjellet mellem Jesj- jokka og Altenelven til Jotkajavrre, hvorfra den gamle vei fulgtes til Alten. Paa denne reise paavistes guld paa mange steder, som andet- steds omtalt. 9 – Finmarkens unt.
