GEOLOGI. I 31 Porsanger og Laksefjord i Finmarken, fra Kvænangen og Divi- dalen i Tromsø amt. Fra Kings Bay paa SpitZbergen synes efter sammenligning med haandstykker i Tromsø museum lignende bergarter at optræde; herfra er ogsaa violette skifere. Gaisasystemet ligger over raipassystemet, og Dahll deler dette System i en lavere og en øvre afdeling. Den lavere afdeling er 1000 å 1500 fod (310–-470 m.) mægtig og bestaar af glindsende lerskifere, Laksefjordens tagskifere, glimmerskifer, kvartsiter med glimmer, men neppe nogen tydelig sandsten. Herhen hører grafiten i“ Bæskaðas. Den øvre afdeling er henimod 2000 fod (630 m.) mægtig og bestaar af tydelige sandstene, gule, røde, kvartsiter med glim- mer og klorit, sandstensskifer, rød, brun, konglomerat –- kvarts- konglomerat i Koutokeino, blandet konglomerat – med granit, tra-p, kvarts, gneis, dolomit – i Mortensnes, Sørholmen. De ikke. lagdelte bergarter er først: granit, saaledes i det centrale Finmarken guldgraniten, i Sydvaranger mørkerød granit, Tanagraniten. Gabbro og grønsten, serpentin, olivinsten optræder flere steder. Paa Seiland er der amfibolit med god gabbro, som fører kobber- kis. I Langfjorden er gabbro med magnetkis med nikkel. Grani- tiske gange optræder i Seilands gabbro. Ikke lagdelt glacialgrus optræder i høiderne. Til alluvium henhører den lagdelte sand og grus med guld i Finmarkens store elve. Lavest i Altenfjorden med Kaafjord ligger det lagsystem, Som Dahll har kaldt raipassystemet. Raipas er et fjeld i Alten, hvor disse lagrækker optræder; det bestaar af brune skifere, sandstene og konglomerater. Til dette System henføres ogsaa en kulholdig lerskifer med sort kalk nederst i Tverelvdalen; denne skifer ligger over et grønstensfelt i Kaafjord. I raipassystemet er der mæg- tige, ofte farvede, tætte dolomiter med musligt brud. Lagstillingen er ofte steil, og systemet forekommer jevnlig i de dybere indsnit ved fjordbunde og elve. T I raipassystemet ved Kaafjorden og Kvænangenfjord sætter op hornblenderige bergarter nær kobberforekomsterne. Mægtig- heden af raipassystemet er betydelig og anslaaes til omkring 15O0 a 2 OO0 m. Over raipassystemets steile eller stærkt faldende lag følger gaisasystemet i fladtliggende lag, dog ogsaa med folder. Gaissa eller gaisa betyder top, tind og bruges som navn paa de høie fjelde paa grændsen mellem Kistrand og Koutokeino. Gaisa- systemet deler Dahll i en nedre og en øvre afdeling. I nedre afdeling er der glindsende haarde 1erskifere, skifrige kvartsiter, glimmerskifere, tagskifere, grafit med svovlkis i lag.
