NATUB1.1G BEs1(AFFENHEn. 123 Bræen ligger i en høide af ca. 450–6OO m. Heldningen mod syd er temmelig steil. Paa vestsiden af Ixille Leirpolldalen ligger en snebræ ca. 6 km. fra Leirpollen i en høide af ca. 400–510 m. Udstrækning ca. 3 km. fra sydvest til nordøst. Bredden er indtil O.5 km. Bræerne er uden sprækker og ufarlige at passere. I revner og sprækker, samt paa skyggefulde steder under steile fjeldvægge ligger sneen ofte over fra aar til andet. Langs foden af fje1dklurnperne fra Duolbasgai.s-sa til Barddeluoktöokkai Tanen er saadanne smaa snefonner. SIl6gl’æ1ldS01lc Nogen bestemt grændse, ovenfor hvilken alt land er snedækket, lader sig ikke angive i Finmarken, ligesaalidt som i andre dele af vort land. Hvor der falder meget sne, og hvor sommervarmen er ringe, der ligger sneen langt ned hele aaret. I de indre dele af Finmarken, hvor sommervarmen er forholdsvis betydelig, og hvor landet ikke er saa særdeles høit, der smelter om sommeren al sne. Landets form er ogsaa af stor betydning for den høide, i hvilken sne bliver liggende. –Hvor der er trange dale og botner, hvor sneen kan samle –sig, og hvor solen sjelden naar ned, der ligger der snefonner aaret rundt lige ned mod havets niveau. Der er ingen sammenhængende snegrændse, naar dermed for- staaes en nederste linje af aldrig borttøende sne, ovenfor hvilken der kun findes sne eller enkelte nøgne toppe uden nogen fanerogam vegetation, skriver forstmester Norman. Stedsevarende snefonner forekommer i regelen ikke paa de høieste fjeldtoppe, som ofte endog forholdsvis tidlig paa sommeren blottes for den ringe sne- mængde, som vindene har ladet ligge; de har en fanerogam vege- tation, hvor ikke jordbunden, navnlig dyb og bevægelig ur, hindrer det, ikke sjelden høit over øverste snefonn. Selv en bestemt høideregion, hvori stadige snefonner er regel, lader sig neppe paavise. De kan optræde forholdsvis lavt og saa aldeles for- svinde, førend halvdelen af fjeldets høide er naaet; andre steder ligger de et lidet stykke under de høieste fjeldtoppe og ellers ikke, eller de kan forekomme paa hvilkensomhelst høide. Sne- fonnernes optræden afhænger væsentlig af landets form, den hele belig- genhed, og om Stedet er særlig udsat for vind og sol; høide over havet er ikke afgjørende. Er der fordybninger i terrænet, eller er der et sted ly mod de raadende vinde, medens der ellers ide nærmeste omgivelser er større aaben mark, hvor vinden uhindret blæser i retning henimod fordybningen, ophobes der store masser af den sammenblæste sne, saa sommervarmen ikke eller først sent ud paa sommeren formaar at tø dem op. Ligger Stedet til- lige beskyttet mod solen som paa en bagside af fjeldet, eller er
