I24 FINMARKENS AMT. temperaturen lav, hvad enten det skyldes høiden over havet eller den nordlige beliggenhed, hind1–er dette selvfølgelig væsentlig sne- massens tøing om sommeren, og en længe overliggende eller stadig snefonn dannes saa meget lettere. Den maade, hvorpaa sneen falder i de nordlige lande, i smaa tilrundede korn uden større ujevnheder, befordrer dannelsen af fonner. Disse kom glider let over hverandre og er let bevæge- lige, saa at man i polaregnene skal kunne helde sneen ud af et glas som en vædske. Naar denne letbevægelige sne faar tid til at sætte sig og fæstne, kan man, selv om der ikke er skare, færdes baade med hest og slæde uden at synke synderlig i. Har et saadant snedække lagt sig tidlig om vinteren, og er det blevet fast, danner det som en glidebane for den senere faldne sne, vinden feier den væk og den samles der, hvor der er ly. Derfor er snelagets dybde særdeles forskjellig og ujevn i de egne, hvor vinteren er vindig. Den faste sne i fonnerne har en stor evne til at modstaa sommervarmen. Af disse grunde ser man undertiden i ringe høide over havfladen meget almindelig snefonner langt udover sommeren i Finmarken. Deslige steder, hvor sneen har ligget længe, er ofte vokse- steder for hele kolonier af alpeplanter. I det indre Finmarken og Østfinmarken er overfladen ikke i den grad ujevn og formerne saa forrevne, at de i særlig grad begunstiger dannelsen af snefonner. Det høie gneis- og gabbroland i Vestfinmarken med sine botner og dybe dale og vel og med stor nedbør i høiderne har derfor talrigere lavtliggende snefonner end de øvrige dele af Fin- marken. “ Fra Karasjok og Koutokeino heder det, at man tiltrods for den høie breddegrad ikke finder hverken evig sne eller is. At fjeldene ikke naar en betydelig høide over havet, er vist- nok en væsentlig grund hertil, men sikkerligen ogsaa den høie temperatur om sommeren i disse indlandsdistrikter. Om vinteren falder der svære snemasser; sneens dybde kan naa op til flere meter; men intetsteds paatræffes sne i sommer- tiden. Sædvanligvis angives snegrændsen i Finmarken til 900 m., vistnok efter Keilhaus maaling af isranden paa Seilandsbræen, der ligger omtrent i denne høide. Men der er høie fjeldelænger inde i landet som Vuo1ýegaissa, l 017 m., og Rastegaissa, 1059 m., som er uden jøkler, og hvor kun enkelte Sneflekker kanske ligger over det hele aar. Leopold von Buch, som reiste i Koutokeino i september, omtaler, at der mellem Altenelv og Tana ikke kan sees nogen høide, som naar op i den evige sne, det skulde da
