NATun1.1o BEs1(AFFENHE1). 107 I Leopold von Buchs tid var veien ikke engang synbar og kun paa den tredje sidste del af veien havde amtmand Somme1–felt ladet grave en vei, som han dog blev hindret i at faa færdig. Midt paa eidet laa mellem træerne en forladt gaard, Brøski;ft, netop paa den største høide, som ikke er mere end 63 m. o. h. Paa de sidste kilometer af Alteidet kommer man over grænd- sen mellem Tromsø amt og Finmarken, der hvor bækkene alle- rede løber ned i Langfjorden, og snart kommer man til selve fjorden, der ser ud som en indsjø. Imod syd og næsten i ret vinkel mod den forrige retning fortsætter fjorden i en dyb dal, Baagnelvdalen, som gaar langt mod syd uden at naa nogen betydelig høide. Paa begge sider af Langfjorden har fjeldene og klipperne vekslende former. Der er fosser, og dale gaar op i fjeldet, og desuden har fjorden en hel del bopladse langs bredden. Næsten overalt, hvor en bæk kommer ud af kløfterne, staar nogle af finnernes boliger og ved selve fjorden baadnøst. Nærmere mod Altenjjorden kommer der mange huse. Langfjorden munder ud i Altenfjorden, –og paa vestsiden af denne sidste ligger Talvik. Leopold von Bu(Ph omtaler omgivelserne ved Talvik: «Den runde bugt og amfitheateret ved Ta1vik aabnede sig pludselig og vakkert for- os, da vi roede gjennem det trange sund. Kirken laa i midten paa den livlig grønne skraaning og den store præstegaard høiere oppe. Paa siderne laa to store gaarde, og rundt omkring paa fjordbredden boede kvæner og bønder; i høiderne er der male- riske klipper og en vakkert skummende foss.» Til Altenfjorden fører ind tre sunde, SOernøsund, Rogn-rund og Var-gsund, og der, hvor disse støder sammen, “er fjorden bred og aaben. Selve fjorden og de store øer ved de nævnte tre sunde er senere omtalte. Inderst inde fortsætter A1tenfjorden i Kaaflord, hvor KaajZjord kobbe1*væWrk ligger-. Ved A1tenelvens udløb i Altenfjord ligger den forrige amt- mandsgaard, Allengaard, og en større husansamling, Elvebakken, og noget vest1igere Bossekop handelssted og markedsplads. Den indre del af Altenfjo1–den og Altendalen er omtalt af ældre reisende som et særlig begunstiget sted og vistnok med rette. Men naar Alten sammenlignes med italienske egne, og naar botanikeren Lund kalder det Finmarkens paradis, saa er dog sandheden den, at der endog midt paa sommeren kan være surt og ufjælgt nok i Alten, saa man hver dag kan trænge til at lægge i ovnen, om der end paa den anden side kan være tider, da det er generende varmt, som i 1807, da Leopold von Bueh iagt- tog en varmegrad paa 21.50 R. eller nær 270 C.
