108 FmMAR1(ENs AMT. Altendalføret strækker sig søndenfra nordover og gjennem- skjæres af Altenelven, der har sine kilder paa grændsen til Finland. Altendalføret er meget uligt vore almindelige norske dalfører. Der er stor bredde, hvor dalen munder ud mod fjorden, og i nærheden munder ud to hoveddalfører. Selve Altenelvens dal- føre kaldes Storelvdalen og deler sig, hvor Eibyelven falder ud i Altenelven, i hoveddalen og i Eibydalen. Det andet hoveddalføre nordøst for Storelvdalen kaldes Tver- elvdalen og gaar op et par norske mil. Dalførerne ligger omtrent parallelt med en indbyrdes afstand af omtrent 1 mil. Vuorje njargga og Porsanger.[jordens omgivelser: Halvøerne mellem de østligere fjerde har en helt anden natur- lig beskaffenhed end Bergsfjordhalvøen og de store øer. Disse halvøer er byggede af yngre lag, og der er stor Overensstemmelse mellem de fire nævnte store halvøer med finske navne, forsaavidt som de for største delen bestaar af lignende bergarter, er for- holdsvis flade i høiderne med steilt affald mod havet og fjordene. Det er mest goldt, ufrugtbart og øde land, men alle halvøer er vidtstrakte og har beiter for tusender af ren, som senere omtalt. Vuorje njargga har retning mod nordnordøst og er paa vestsiden og nordsiden gjennemsat af flere og temmelig store fjorde, som senere er omtalte. Sydvestlig for Porsangerfjordens bund ligger et af Finmar- kens høieste fjelde öokkaras=.s?a, 1l31 m., nordligere bliver fjeldene lavere, Talgevasaasen 522 m., Gardevarre 628 m. og Molvikjjeld, øst “for Snefjord, 514 meter. Lange Porsangerfjorden stiger landet langsomti aasdrag, af hvilke kun faa naar en høide op til 450 m., medens de fleste ikke naar synderlig op over 300–35O m., om der end tildels er høiere i halvøens midtre del. Ud mod halvøens nordligste del mod vest naar landet paa sine steder en større høide nær fjorden, saaledes ved bunden af Snefjord, og paa halvøen mellem Refs- botn og Reppefjord naar det en lignende høide. I den ytre del af Porsangerfjorden i egnen omkring Repvaag er der trist og nøgent. Længer inde mellem Kistrand og Lakselven er der vak- kert land. Om sommeren tager omgivelserne af Kistrand sig godt ud. Lange en flad strand ligger flere huse, i baggrunden er der birkeskog opunder lyngklædte fjelde. Fjeldene ved Porsange1–fjorden indenfor Veines er høiere end udenfor, hvor de er lave, flade og ensformige; birkeskogen klatrer høit op efter siderne og stikker af mod de hvide dolomit- klipper og den graa eller røde sandsten“og skifer; langs den vestre
