92 Buskeruds amt.
KOII1muIIikatî0IIeI’. Dagalien har ingen kjørevei, før veien fra Opdal bliver færdig Rideveie er de eneste veie, som findes. Enkelte af disse, saaledes veien fra Tunhøvdgrænden og ned til Nes i Hallingdal, kan dog til nød befares med kjærre. Fra Kjønaas gaar der ogsaa ridevei over til Skurdalen. Den gaar over Skurdals- elven paa bro øst for Hydnekuven og støder ved Skurdalsvand sam- men med kjøreveien til Ustedalen. (Se ne-denfor). Merkelige gaarde og steder. Dagalien — Brugene i Dagalien er ganske smaa. Det eneste, der er over 5 skyldmark bestaar af skog og eieS af folk udenfor bygden. De næst største har ikke stort mere end 3 marks skyld. Kirkenier opført i 185O og har 250 siddepladse. Rotegaard (skreves i 1626 Raadegaard) nord for Tunhøvd- fjord. Skyld 1O,44. Største brug 6,o6. Aasberg, nordre og søndre i nærheden af kirken. Skyld 6,61. De to største brug henholdsvis 3,26 og 3,o1. Fra Kjønaas paa høiden nord for Aasberg ser man fjeldene vest for Tunhøvd, hele fjeldpartiet mellem Dagali og Opdal med Aanevand, Thor- setvand og Smaadølas dalkløft. Man ser ogsaa Iminganfje1d og Flaate- fjeld hinsides Opdal, Laagendalen fra Dagali kirke opover til 0ssjøen og et glimt af denne. Man ser ogsaa Laagendalens spalte fra 0ssjøen til Laag1ibjerget, Hallingskarvet i hele sin 1ængde og ri klart veir ogsaa Hardangerjøklen. I nord har man Skurda1svand i Skurdalen, Rødungen- vand, Sangerfjeld og de øvrige toppe mellem Numedalen paa den ene side og Hol og Aa1 paa den anden samt i baggrunden alle Hemseda1s- fjeldene fra Skogshorn og vestover og fjeldene nord for Strandefjord mod grænsen af Bergens stift. Skurdalen i Sidedal til Dagalien er i endnu høiere grad end denne en ud- præget skogbygd. Hele dalbunden er ligesom hele fjeldets sydskraaning fyldt med t-ildels svær skog. Det øverste parti af dalen tilhører Hallingdal. De mange vande nede i dalen, oversaaet med talrige skogbevoksede holmer, tager sig smukt ud. Fra dalbunden kan man se Hallingskarvet. Fjeldplateauerne mellem Opdal og Dagali, Dagali og Skur- dalen og Skurdalen og Hallingdalen har ligesom vidden heiekarakter uden dybe dale eller høie og bratte tinder. Disse fjeldpartier kan nærmest betragtes som 11dløbere af Vidda. . De faa brug, Som findes i dalen, ligger ogsaa her paa nordsiden af vasdraget tildels høit oppe paa skraaningerne, spredte og skilte ved skog. Brugene er i Skurdalen endnu mindre end i Dagaliens hoveddal. Kjørevei findes her ligesaalidt Som i Dagaliens hoveddal. Dog gaar der fra den Hallingdal tilhørende del af dalen kjørevei over den lave aas til Ustedalen. .
