Nore herred. 91 Hydnekuven og Holeimvand, indtil den i Paalsbufjord forener sig med Laagens vasdrag. Vasdragets længde regnet fra kiIdeelven, Ufiske- bækkens udSpring 37 km. ’ i 2) Røangeelven, der udspringer tæt ved Sangerfjeld i Aal, gjennemstrømmer det store Rødungvand,“der for størstedelen ligger i Aal herred og falder i det nordligste af TunhøvdfZjord. Længde 2l,s km. Nord for Tunhøvdfiord udspringer Merkeelven, der forøvrigt hører til Nes herred i Hallingdal De største vande er: l i Tunhøvdfjord 17,o5 km.2 og PaaIsbufjord ]2,21 km.’ Efter disse kommer 0ssj øen 2,23 km.2 Ossjøen ligger i en smuk, aaben dal med milde omgivelser og en rig løvvegetation opover fjeIdsiderne, hvis skraaninger er sterkt kuperede med talrige bange og bakker-. g Enkelte fordybninger i jorden, som findes langs sjøens strande, skal være gamle saakaldte ulvegrave. Uagtet der er godt slaatteland langs‘bredderne af Ossjøen, er den dog fortiden kun bebygget med sætere; men meget tyder paa en sterkere bebyggelse i fortiden. Langs sjøen træffer man store hobe af sinders efter smeltning af myrmalm. og der skal i skogene findes levninger efter gamle hustomter Ved Grjotbæk paa sjøens sydsiÞde skal der have været -gamle gravhauge Folkene paa de nærmeste sætere ved dog ikke noget om disse, og blandt det utal af naturlige bange og bakker, der findes paa denne kant af sjøen, vilde det i hvert fald ikke være let at opspore gravhauge, selv om saadanne skulde være der. Derimod blev der for faa aar siden paa Tollefsæteren vest for Ossjøen paa selve fjeldet lige under Bjørdalsnuten fundet en gravplads omsat med stene og med en 1Vs m. høi bauta ved siden Den er nu udgravet Ved Fetensæteren ved sjøens øst- side er der ligeledes to hauge, der imidlertid er ganske smaa og snarere minder om tueme paa vore kirkegaarde end om de gamle gravhauge. Sagnet fortæller, at haugene skal skrive sig fra sortedødens tid. Medens «døden» rasede paa vestlandet, kom to mænd enten fra Ry- fylke eller Hardanger over til Ossjøen for at undfly smitten. Straks efter ankomsten fik den ene imidlertid pesten og døde. Han blev da begravet i den ene af haugene, og hans kammerat, der saa, at det ikke nyttede at fly for sygdommen, vendte tilbage over fjeldet til sin hjemstavn. Eieren af sæteren grov for nogle aar siden i haugen og stødte da paa en benrad af en liden mand— Han grov straks haugen til igjen. I den anden haug, om hvem traditionen intet ved. skal der efter sigende være fundet en brynesten. Traditionen fortæller, at Ossjøen skal have modtaget sin befolkning vestfra, og at Dagalien skal være befolket fra Ossjøen af. Sæterbebyggelsen fortsætter 8 a 1O —km. øst for Ossjøen. Den holder sig for det meste paa dalens nordside. A Øst for Rambergsæteren har landskabet en eiendom- melig karakter. Mellem Laageni syd og den lille bielv Aasberg- elven i nord skyder der frem en banke, der skraaner brat ned mod Laagens leie, men i en Strækning af over 4 km. er ganske flad ovenpaa. Denne flade er bevokset med løvskog, og undergrunden er for det meste dækket med ener. Trærne staar langt fra hver-andre, og man kan mellem de knudrede egelignende stammer se langt ind igjennem skogen. Det hele landskab faar herved et eget parklignende præg Hist og her vokser der mellem løvtrærne en gammel knudret fure. Af og til er der aabne pladse i skogen. De ser ud som grønne enge; men det er kun græsbevoksede myrer. Z
