C 9O Buskeruds amt. store sjøer Paalsbufjord og Tunhøvdfjord. Af den sidste hører en mindre del til Nore og Opdal sogn. Dagalien er i udpræget forstand en skogbygd. I det øverste parti af dalen omkring 0ssjøen er der væsentlig løvskog. Længere nede i dalen og omkring de store sjøer naaleskog. Den sparsomme bebyggelse findes kun paa vasdragets nordside, hvor den holder sig paa skraaningerne, dog uden at gaa særdeles høit. Selve dalbunden er i regelen fyldt med skog. Den tætteste bebyggelse er omkring Dagalien kirke. Ogsaa nord for Paalsbufjord og Tunhøvdfjord findes en del gaarde. Fjeldene langs dalen skraaner jevnt op. Paa nordsiden af dalen styrter dog enkelte koller brat ned. Laagen flyder med sterk strøm tildels i stryk fra Ossjøen og ned til Dagalien. Paa denne Strækning danner den et par fosse. Fra Dagali bro til Paalsbufjord danner den paa en lang Strækning flere smaa vande mellem flad fure— og birkeskog. I den nederste del af sit løb gaar den derimod i fos og skummende stryk. Mellem Paalsbufjord og Tunhøvdfjord gaar den ogsaa i fosse og stryk. Høidef0rh0Ide1Ie fremgaar af følgende maal: -Syd for dalen: — Pershøgda syd for Dagali kirke . . . l 208 m. Sigridfjeld sydøst for Pershøgda . . . l 249 » rJaninfjeld vest for Tunhøvdfjord . . . l 305 » I dalen: 0SSjØeIl ........ . 908 » Laagen ved Dagali bro . . 832 ɔ Paalsbufjord ...... . 736 » Tunbøvdfjord ...... . 715 » Midtgaarden nord for Tunhøvd . . . 856 » Nord for dalen: Tunl1øiden nordvest for Tunhøvdtjord . 1 05]. » Saatefjeld nord for Tunhøiden paa græn— — sen mod Aal ........ 1 139 » Hallingnatten øst for Tunhøvd straks ’ hinsides grænsen af Nes ..... l 324 » Som man ser, ligger toppene omkring Dagaliens hoveddalføre ikke mere end 300 a 400 m. over dalbunden. Ved Tunhøvdfjord stiger forskjellen til 5O0 a 55O m. Top- pene kan dog neppe sees fra sjøen og i alle fald ikke uden fra gunstigt beliggende punkter af denne. Fjeldene i denne sjøs umiddel- bare nærhed fortoner sig som lave skogbevoksede lier. HaIlingskarvet- nord for Vidda sees dog fra Tunhøvdlîiord. LaagOIl Og (le1lS tilløb. Laagen modtager i Dagalien intet betydeligt tilløb sydfra. Fra nord modtager den derimod et par større tilløb, nemlig: l) Skurdalselven, hvis kilder udspringer paa Hardangervidda vest for Ustetinden og gjennemstrømmer Skurdalsvand, Holmevand Z
