Nore herred. 891 Næsten overalt fra Hardangervidda ser man, naar man ikke er nede i dybere sænkninger, HallingskarJZet, der:gager o-p-mod nord som en høi, vidtstrakt og lodret mur, dækket med et““t“ag af sne. Ogsaa Hardangerjøklen, Gausta og Haarteigen — den sidste stiger op som et isoleret taarn — ser man fra gunstigt beliggende steder af Vidda- Fra de høieste toppe ser man betydelig videre. Faste sætere findes der faa eller ingen af paa selve Vidda. Derimod ligger der spredt ud over terræne1;glægeregog fiskebodgr, hvor fæhandIere, skyttere og fiskere har sit tilhold om sommeren Der træffes dog nu sjeldnere drifter paa Hardangervidda end tidligere. Den mere 1—at-ion(Ðl“ë-fÊiídflI’1?de?r“i““den“senere “tid er kommet i brug, og den mere regelmæssige omsætning, som finder sted baade af kreaturer og af produkter af kreaturerne, har gjort driftehandelen til en usikrere og mindre lønne“nde forretning end tidligere. Derimod er det i de sidste aar blevet mere og mere almindeligt at lægge sig efferJåmm . Baade paa Hardangervidda og de tilgræn- sende fjelde findes der “ tore renhj0rd§r— Der findes helt op- paa selve Hardangervi da hist og her godt slaatteland, der dog for størstedelen staar ubenyttet paa grund af den besværlige transport. Høet maa trækkes ned paa kjelke om vinteren af mænd paa ski. Vidda var i sin tid bekjendt som et udmerket 1alketerræn, og der fangedes her fa1ke, som solgtes til udlandet til brug ved jagten. Et eiendommeligt minde fra fortidens jagt, som man hyppig træffer paa Hardangervidda, er rengravene, dybe hulinger i jorden., som blev dækket til, saa at de ikke kunde sees. Naar renen under sin fart over Vidderne styrtede ned i en saadan grav, kunde den ikke komme op og blev senere dræbt af jægeren. Hobe af sinders — minder om gammel drift af myrmalm — findes- paa Solumsæteren og andre steder paa fjeldene omkring Jondalen ovenfor 0pdal næsten .helt op paa Vidda. I tidligere tider ansaaes farten over Vidda for at være meget farlig-. Man faar et begreb herom, naar man hører, at det var for- budt at reise over Vidda mellem Hallingdal og Hardanger i tiden fra 24de august til 5te mai. Tiden er løierlig valgt. Den 5te mai ligger sneen endnu urørt paa Vidda, og efter 24de august er der endnu paa Vidda en travl tid for fæhandlere, skyttere og fisker-e. Sandsynligvis har hensynet til, at der mellem de nævnte datoer ikke længer er lyst hele natten — nede i Kjøbenhavn (?) —— fremkaldt forordningen. Den kan selvfølgelig aldrig være bleven respekteret. Topografi. Dagalien. Dagalien blev først i 185O eget sogn. Den hørte tidligere til 0pdal. Dagaliens hoveddalføre er en høitliggende af Laagen gjennem- strømmet dal, der ligger mellem Nore hovedSogn og Hardangervidda. I den vestlige del af dalføret ligger Ossjøen, i den østlige de
