ɔ-?’h“““—. 88 Buskeruds amt. Heiernelven modtager følgende større tilløb: . a) Halnevandets1vasdrag, der udspringer vest for HalnekolIen i Hardanger og falder i store Heiern Vand gjennem SIepa. Vas- dragets længde er 18 km. Halnevandet modtager sydfra et par tilleb: Skaupsjøens og Kalvebækkens vasdrag henholdsvis 8 og 16 km. b) Seilt-jernselvens vasdrag, der falder i lille Heiern vand. Længde 12 km. Fra syd modtager Laag’en intet større ti-lleb paa Hardangervidda. Af elve,A der har sit udspring paa Vidda, men for støi-stedelenɔ tilhører andre distrikter-, kan nævnes Hættaelven og Skjorte- bækken i„ den sydlige del af Vidda. De falder ud i Maarvand i Tin i Telemarken, hvis vasdrag falder ud i Tinsjøen. Hætt-aelven, der er den største af disse, har inden amtet en længde af 19 km., hvoraf 5 danner grænsen mod Telemarken. Skurdalselvens og Usteelvens vasdrag, der har sit udspring paa Hardangervidda, men den væsentligste del af sit løb henholdsvis i Skurdalen og Uste- dalen, vil blive omtalt senere under Dagalien og Hol. Va1Id. Af tjern og vande er Hardangervidda som oversaaet; mange af disse har en betydelig størrelse Tørrest er Vidda paa plateauet mellem Ustevand og Skurdalen. De største vande er følgende: Bjørnæsfjorden i sydveSt, det største vand i fogderiet, 19 km.2 La ngesjøen nord for Bjørnæsfjorden ]5,6—Z km.2. Lange- vand og Skryken øst for Langesjøen 4,v km.2 Halnevand nord for Langesjøen 15,o4 km.2, hvoraf 8,11a km.2 i NumedaIs fogderi og 6,61 km.2 i Hallingdals fogderi. Heiernvand øst for Halnevand 7,4s km.2, hvoraf 4,9 km.2 i Numedals fogderi og 2,Öa km.2 i Hallingdals fogderi. Ustavandet og Stødlefjorden vil blive omtalt under Hol. Om fisket se under Nore. Af myrer er store strækninger af Hardangervidda optage-t. Navnlig er der i det sydvestlige parti henimod grænsen af Bergens stift omkring Bj ørnæsfjorden, Langesjøen, Kalvevandene og Skaupsjøens sydøstre ende vidtstrakte, tildels sammenhængende myrstrækninger. Ogsaa omkring Skryken, Langevand og Kros- vand i Laagens dalføre er der store myrer. Længere mod øst spiller myrene en mindre fremtrædende rolIe. Vidda er næsten overalt fremkommelig med hest, hvor ikke bløde myrer lægger hindringer i veien. Undtagelsesvis er den dog hist og- her dækket med store urer, og paa saadanne steder kan det være van- skeligt at færdes med hest for folk, der ikke er lokalkjendt. Større fonner træffer man i den senere del af sommeren sjelden. Sneflekkerne har paa denne tid af aaret kun ringe udstrækning, og man støder i regelen kun “paa dem paa høiderne. — t
