Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/89

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

8 2 Buskeruds —amt. fremstillet Ragnar i ormegaarden. Bygningen er fra det 13de aarhun- dred, altsaa meget ældre end sortedøden.— ’ “ — Ovenfor veien skal der ligge en kjæmpehaug, hvor der i sin —tid stod en bauta, som dog nu er forsvundet. Paa Kraften tid var der flere kjæmpehauge paa.Kravik. “ 1 — „ Kjøn tv eit (betyder rimeligvis delingen —ved tjærnet). Skyld 8,1o, ett brug. Vehus (ligefrem et hus, hvor der er ved eller skog), paa høiden mellem Kravikfiord og Vergeelvens dalføre. Skyld 8,oo, ett brug. I nærheden ligger gaarden Kverndalen. Her er der ogsaa en. gammel stue med ljore i taget; der er dog nu lagt et loft under. H vaale (det samme som hval, d. e. rund høide). Skyld l2,24;. Største brug 5,a6.“ I l604 en fjerdinggaard. .Vetterhus (vinterhus, at vetter, d. e. vinter) i Øgt-ernelvens dalføre. Skyld l7,61. Største brug 9,2s. I 1604 en fuldgaard. p S elv l e (skreves “i“ 1593 Sefflenn. Navnet er rimeligvis et af de-n ældste i dalen og er sammensat med vin ligesom Vinneren, Blineren osv. Hvad sev betyder er usikkert). Skyld 20,2o. Største brug 6,15— Skjønne (skreves i l604 Stiernne og betyder ligefrem stjerne, et underligt navn paa en gaard). Skyld 19,41.W De største brug: henholdsvis lO,ss og 8,av. I —1604 en fuldgaard. I nærheden ligger det i 188O opførte Skjønne kapel, en træ-1 kirke med 336 siddepladse. B“orge, nordre, søndre, mellem og vestre .(betyder ligefrem borgen) i Borgeelvens dalføre. Skyld 22,99. De tre største brug hen- holdsvis 8,1o, 6,ös og 5;sv. Vest for BorgeelVen. mellem denne og Laagendalen, ligger Lands- nibba. Fra dens top faar man et udmerket overblik overpdalen. Man har i Vest, antagelig 5 a 600 m. ret s under sig, Laagen, der skummre frem i sin trange rende. Længere borte mod sydvest ser man høitliggende gaarde i Opdalselvens dalføre. Mod øst har man Borgendalen og ret foran sig mod syd ser man Nore1Y1ord. P Man ser forøvrigt Eidsfjeld, Imingan- åjeld i 0pdal, Jonin1jeld— vest for Tunhøvd, Hagelbunatten nord for Egge- al, Norefjeld øst for Eggedal, Snenatten øst for Norefjord og mange andre fjelde foruden talrige trange “sidedale med en “høitliggende bebyg- gelse i Nore herred. r g Sporan (betyder ligefrem spor. Kan staa i forbindelse med, at man har seet spor af mennesker eller dyr her). Skyld 13,2. Største brug 5,61. I 1604 en fuldgaard. Land-Ødegaarden i dalen mellem Tunhøvd og Sporan bro. Skyld 5.,ss, ett brug. Paa fieldet vest for Sundbolid ved Tunhøvd skal man kunne se Folgefonden. l “ Topografi. . 0pdal. “ l 0pdal trænger ind i— fjeldmaSsen fra øst mod vest. Den er i sit nederste parti mod.gr‘ensen af Nore en trang daI. Længer oppe ved Fønnebøfjord udvider den sige og fortsætter som en noksaa aaben fjelddal i næsten hele sin længde.