Numedal og Sandsvær fogderi. 43 “ Som man ser, er Laagens fald uden sammenligning størst mellem Tunhøvdfjord og Sporan bro. Her løber den i den trange dalkløft næsten ustanselig som en skummende fos. Dernæst kommer stræk- ningen fra Laaglibjerget til 0ssjøen. Mindst er faldet paa den lange strækning mellem Rollag kirke og Kongsberg by. Ogsaa Opdalselvens fald er meget betydelig mellem indsjøen Fønnebøfiord og Sporan bro, en Strækning af 5 km. Her falder Opdalselven 190 m. eller 38 m. pr. km. De korte strækninger mellem Paalsbufjord og Tunhøvdfjord og mellem Sporan bro og Norefjord er her ikke medtaget. Laagens fald er paa disse strækninger henholdsvis omkring 6 og 4 m. pr. km. Fjeldpartierne paa østsiden og Vestsiden af Laagen- dalen har en meget forskjellig karakter. Den fjeldkjede, der skiller Laagendalen fra Telemarken, naar en betydelig høide og bestaar for størstedelen af snaut., skogbart høifjeld. Selv Skrimsfjeldene helt nede i Sandsvær har høifjeldskarakter. Lavere belter, hvor plateauet er skogbevokset, findes nord for Jonsknuten, hvor Jondalen trænger op. og syd for samme fjeld, hvor Kobber- ber-gdalens og Dalelvens dalfører trænger op. Fjeldene paa østSider1 af Laagen er gjennemgaaende lavere og har selv i sine nordligste, nærmest Hardangervidda, lig- gende partier kun for en mindre del høifjeldskarakter. Saaledes er der spredt skog hele veien paa overgangen mellem Skurdalen og Hol og mellem Paalsbufjord og det nordlige af Tunhøvd paa den ene side og Hallingdal paa den anden. Fjeldpartiet mellem Opdal og Dagalien er høifjeld. Mellem Numedal og Eggedal er der for største delen høifjeld; men søndenfor begynder plateauet at blive mere skogbevokset, og fjeldplateauet har i størstedelen af Rollag og i Flesberg og længere syd den almindelige østlandske karakter, hvor i regelen kun en enkelt høitliggende top er skogbar. K0m1IIuI1ikati0I1eI’. Fogderiets hovedvei træder ind i dalen syd for Hvittingsfos paa Laagens østside. Den fortsætter snart paa venstre, snart paa høire side af dalen, indtil den hinsides Sporan bro bøier ind i 0pdal, hvor den følger dalen til Grønneflaten og derefter fortsætter som bygdevei til dennes øverste gaard. Den passerer over 8 større broer— 7 over Laagen og I over Opdalselven. Veien er helt chause mellem Kongsberg og Sevle i Nore. Nord og syd for disse steder kun delvis. Gjennem jernbanen mellem Hougsund og Kongsberg har denne byforbindelse med Eker og videre med Kristiania og Drammen paa den ene side og distrikterne omkring Randsfjordbanen og Krøderbanen paa den anden. De øvrige kommunikationslinjer vil blive omtalt under de paa- gjældende herreders beskrivelse.
