„:32 ‘ Buskeruds amt. straks over alunskiferen, nemlig en letkjendelig kalksten i tykke bænker, rig paa forsteninger, navnlig de ovenfor nævnte uddøde krebsdyr (trilo- biter) få eks. fig. 3; efter en hyppig forstening i samme benævnes denne kalksten orthocerkalk (orthocerer er skaller af en forlængst uddød gruppe af blækspruter, fig. 4). Denne orthocerkalk er der, hvor den forekommer-, i stor udstrækning brugt som grundmursten; ved Slemmestad i Røken er kalkstene, tilhørende orthocerkalken, ogsaa benyttet som raamaterial for cementfabrikationå og en sammen med disse kalkstene optrædende lerskif’er benyttet som raamaterial til forblændsten. — Ogsaa —inden oversiluren kan blandt andet fremhæves en paa sine steder temmelig ren og ganske mægtig kalkSten, den saakaldte pen tamerus kalk, propfuld af skaller af pentamerus (se fig. 5). Denne kalksten er paa flere steder anvendt til kalkbrænding, —i Buskeruds amt ved Mjøn- dalen (nedre Eker). Silurformationen er udbredt ovenpaa den eambriske formation i lav- landet i Norderhov og Hole, over hele det dyrkede land rundt sydsiden af Holsfjorden og Tyritjorden, fra Sylling til Vikersund, videre ned til Hougsund øst for den tidligere omtalte grænselinje, nedigjennem “ Drammensdalen til Drammen, den øvre del af Lierdalen, den nord- østligste Snip af Røken, endelig en væsentlig del af det dyrkede land mellem Ekernsjøen over til Sands- vær og videre til henimod Ravald- sjøen. — Silurformationens b“ergarter, navnlig de kalkrige lerskifere, har ved forvitring givet en meget frugt- bar jordbund; af denne grund hører de dele af amtet, hvor silurforma- tionen danner undergrunden, til de bedst opdyrkede og derfor ogsaa tæþtest befolkede inden amtet. 3. Den devoniske for- mat ion. Denne udgjøres væsentlig af en mægtig rød eller graa sand- sten, der i omkring 350 m.s tyk- kelse hviler ovenpaa silurformatio- nen; man har hidtil ikke fundet Y Fig. 5. forsteninger i denne lagrække. — Inden amtet er den devoniske sand- sten blottet i den lavere del af de svære styrtninger langs østsiden af Stensfiorden og Tyrifjorden indtil Næs samt videre langs østsiden af den øvre del af Lierdalen. Mellem Næs og Sundvolden paa Ringerike er den røde sandsten brudt til fortaugsheller, som i stor udstrækning har været anvendt blandt andet i Kristiania, til bord- plader o.— s. v.
