Geologi. 3 I cambrisk skifer («alunskifer»); over denne igjen følger forskjellige lag af kalkstene, hvorpaa husene er bygget. Lignende cambrisk skifer er udbredt paa forskjellige steder af Buskeruds amt, overalt paa grænsen mellem «grundfjeldet» (gneisen) og den overliggende silurformation (se nedenfor), saaledes f. eks. ved Slemmestad og Nærsnæs i Reken; i stor udbredelse i Hangs anneks i Norderhov; paa Modum langs ast- siden af Tyrifjorden og Drammenselven fra Fure af og —et stykke syd for Heggen kirke; videre i omgivelserne af PVestfossen og ved Gunildrud ved Ekersjeen samt paa den nævnte strækning ved Krekling,. endelig ogsaavi SandSvær, særlig paa begge sider af Ljøterudelven. 2. Den siluriske fo rmation, som i en samlet maegtighed af omkring 750 m. bestaar afvekslende af kalkstene, lerskifere, kalkrige Fig. 3. S lerskifere (mergelskifere), i midten af lagfelgen ogsaa en sandsten (kalksandsten) af 50 til 10O m.s mægtighed. Kalkstenene i silurformationen er i regelen graa eller blaagraa og skiferne ligeledes oftest graa eller sortgraa, ikke saa mørke som den cambriske formations sorte alunskifere. Den nævnte sandsten ligger paa grænsen mellem de to store afdelinger, hvori man har delt den siluriske formation, nemlig den undersiluriske og den oversiluriske afde- ling. Mange af silurformationens lag er meget rige paa forsteninger-; enkelte lag bestaar en- dog helt og holdent af skalrester efter uddede dyrformer. — Indenfor undersiluren kan vi særlig merke et af de laveste lag inden samme, Fig. 4—-
