Geo1ogi. 3 3 B. De inden Buskeruds amt opt1—ædende yngre ei-uptiVbergarter er: 1. Granit, nemlig i sterstedeIen af Hurum og Røken, nord for Drammensdalen samt det meste af fjeldstrækningen «Finmarka» mellem Lier og Modum; videre i en lidt afvigende varietet paa begge sider af Ekernsjøen, herfra over til Laagen og videre til henimod Skrimfjeld. Graniten er rød, rødlig eller rødgul.W Enkelte varieteter af denne egner sig udmerket for grovere og finere stenindustri; større brud for eksport af huggen sten har saaledes været anlagt ved Red- tangen, Holmsbo og flere andre steder ved Svelvigfjorden. Der, hvor graniten optræder som undergrund, er landet kun dyrket, forsaavidt som fyldning af ler og grus i dalene optæder i større udstrækning; hovedmassen af granitomraadet er forholdsvis l1øitliggende land med nogenlunde god skogvekst. Ved Skrim findes en bergart, augitsyenit, som i visse hen- seender staa nær ved granit. 2. Porfyr, nemlig augitporfyrit (grønsort) og rhombe- porf yr (rødbrun) i meget mægtige dækker øst for Tyrifjorden med Stensfjorden — og Holsfjorden samt nordre del af Lierdalen, indover hele Krogskogen og opover mod Nordmarken, her i den østligste snip af amtet omgrænset af granitiske bergarter. Ogsaa porfyrdæk- -kerne giver ganske god skogbund. Nord for Drammens by samt i omgivelserne af Glitrevandet og’nedover til Hougsund optræder for- skjellige slags porfyrer; i Bragernæsaasen ved Drammen har Dram- mens kommune anlagt store stenbrud paa en Iys,“graa porfyr (kvarts- porfyr), der er fortrinlig egnet til puksten. Af —yngre eruptivbergarter, som optræder i liden udstrækning kan bl. a. nævnes gange af diabas (xgrønsten», ofte anvendt til puk- sten); et mindre felt af gabbrodiabas ved Dignæs syd for Tyrifjorden. O II. Grund1Zj e1det i —Buskeruds êamt. (Alt hvad der ligger vestnordvest for den ovennævnte grænselinje mod «Kristianiafeltet», nemlig dele af Norderhov, Hole, Modum, Eker og Sandsvær, hele Aadalen og Sigdal samt Hallingdal og Numedal med undtagelse af de alIerøverste dele). eGrund6eldet bestaar for den største del af saakaldte krystallinske skifere, hvoraf de hyppigste er gneis, glimmerskifer, horn- blendeskifer og kvartsit; mange steder optræder ogsaai grund- fjeldet gamle, masseformige eruptivbergarter, som gammel granit (gneisgranit) og forskjellige slags gabbrobergarter osv. Bergarterne i grundfjeldet er i almindelighed haarde, forvitrer vanskelig og afgiver derfor tarveligt jordsmon for planteveksten; Store strækninger af grundfjeldsomraadet i Buskerud er væsentlig skog- land, hvor høiderne ikke er saa store, at man kommer over træ- grænsen. Ingen af grundfjeldets bergarter har hidtil i og for sig faaet nogen nævneværdig teknisk anvendelSe; kun kan anføres, at 3 — Buskeruds amt.
