Buskeruds fogderi. 3 O I -svigersøn, generalmajor Daniel Andreas G1inther. Ifølge Kraft var der i hans tid (1822) paa gaarden en hjelm og et harnisk, der havde fulgt den i umindelige tider. Om disse gjenstande endnu findes vides ikke- . Ustad, øvre og nedre (gamle skriftformer tyder paa, at det første led er kvindenavnet Ulvhild, der nu altsaa er svundet ind til blot «u»). Skyld 35.t9. Største brug 26,29. I 1593 to helgaarde. Her ligger en mølle. Hov (d. e. tempel). Skyld 52,ä“1. Største brug 18,s2, prestegaard I ’ Erling Skakke og Magnus Erlingsøns frænde, Erik Jarl, gav i anden halvdel af det 12te aarhundred denne gaard til Hovedøens kloster. I 157:§ forlenedes gaarden paa livstid til Thomas Lichthardt, der havde været 1 krigstjeneste og fremdeles skulde gjøre saadan. Aaret efter forlenedes den til Christen StaldsVend. der havde tjent i krigen og fremdeles skulde lade sig bruge tillands og tilvands. I 1591 fik Anders Huitfeldt Hov 1 forlening tilligemed Oustad og lnglingstad Han døde ca. 1620. I 1635 fik tolderen Martin Lauritsen (Sand) den til brug for livstid. Hartvig Huit- feldt skal i sin tid have afstaaet den til kronen; men brodersønnen, Tønne Huitfeldt, fik den igjen tilkjøbs i 1662. I en senere tid har den været 1 justitsraad Bloms besiddelse, og gik i 1790 fra ham over i familien ()appelens eie. Nu er gaarden udstykket mellem flere eiere. Nedenfor paa halvøen. der stikker ud i Drammensfjorden ved Svel- vik, laa det Schimmelmann’ske glasverk. Paa sydsiden af denne tange (det nedlagte glasverktog Bogen) er der en tættere bebyggelse. Her bor over 30O mennesker. Ï Hurums forrige prestegaard. Skyld 5ð-.76. Det største brug, Berg, 45,9o. Killingstad. (Betydningen usikker. Kan komme af kidlingr (Killing) brugt som mandstilnavn). Skyld 43,9s. Største brug 16,6s. I 1593 omtales gaarden som brugt som avlsgaard af Anders Huitfeldt. Sønnen, Har-tvig Huitfeldt, afstod den til kronen, hvorpaa den kom i Hanni- ’bal Sehesteds besiddelse. Ved hans fald i ]6ð1 kom den atter til kronen, der i 1662 overlod den til oberst Tønne Huitfeldt som betaling for tilgode- havende. Allerede i 1635 boede imidlertid jomfru Dorothea Andersdatter Huitfeldt her. Hun døde 1668, og senere skriver hendes broderdatter, Sophia Huitfeldt. sig til Throndstad. Hun døde 1682. Snart efter blev den leilændingsgods og beboedes af en prestesøn fra Hurum, Fredrik Christensen. Ovenfor gaarden ligger Knivsfield. Paa den høieste mod Drammens- f“orden vendende pvnt af dette fjeld hvis xestside stvrter steilt ned mod “1gorden. ligger der én svær røs. Den er 90 skridt i“omkreds. fra 2V2 til “8îZ2 m. høi og bestaar for det meste af stene paa en, undertiden paa to mands løft. For at forklare sig tilstedeværelsen af denne svære røe har folk i nærheden gjort sig op den mening, at den skal være lagt af straf- arbeidsfanger, hvem man paalagde dette arbeide som straf. Røsen er utvilsomt en gravhaug, rimeligvis fra broncealderens tid. De store sten- røser. der i trakterne omkring Kristianiafiorden er lagt paa fjeldtoppene. pleier nemlig at skrive sig fra broncealdereu. Fra Knivsfjeld har man et vidt overblik over Hurumlandet med .sit vekslende parti af grønne sletter og skogbevoksede koller, over Dram- mensfjorden og Svelviklandet, Sandebugten, Holmestrand, det J arlsberg’ske sletteland hinsides Holmestrand og Horten. Mølen og øer udenfor Horten og Moss, Kristianiafiorden i hele sin bredde ud mod det aabne hav og østenfor denne lave strækninger med flere kirker i Follo og Smaalenene Landskabet er begrænset af Skrim og Laagendalsfjeldene i vest og af Lier-, Asker— og Bærumsfjeldene i nord. “ “
