Buskeruds fogderi. 299 Kommunikationer. “ 1 A. Hovedveie: ä W Vei fra Slottet ved Drøbaksund til Røkens grænse. Den udgaar fra det nedlagte sundsted Slottet ved Drøbaksund og fører i sterke stigninger op høiden forbi Ødegaa1—den og Sætre gaard til RøkenS grænse. Den er en gammel og bakket vei, som nu er forholdsvis lidet trafikeret. g a B. Bygdeveie: W el. Vei fra Sætre (A) til Strømmen sundsted ved Sve1— ““vik. Den udgaar fra hovedveien ved Sætre og fører i store bakker langs Sætreelvens østre side op til Mørk bro, paa hvilken den passerer Mørkvandet, følger saa dettes vestre side og gaar op til Hurums kirke og Klokkerstuen sa111t derfra i en lang bakke ned til Strømmen sundsted. Den er en gammel, bakket og tildels tarvelig udstyret vei. Efterat Dram1nens by har igangsat isbrydereC paa Drammens- fjorden, er oversætningen i sundet om vinteren ofte farlig og til sine tider rent umulig. 1 2. Vei fra Hurums kirke til Holmsbu. 1Den indgaar fra den under B I nævnte vei og fører i sydlig retning forbi V Tveten og Liltvet, hvor den bøier i Vestlig retning, og videre nedover de store Holmsbakker til Holmsbu. .3. Vei til Fi1tvetstranden. r Den indgaar fra B 2 i nær- heden af gaarden Sundby og fører forbi RøWdby og Røstad ned til Kristianiafjorden ved Filtvet. “ Den er en tarvelig,
- tmen dog fuldt kjørbar vei. — — g i u U
“ Der fører private veie til hver grænd i bygden. Merkelige gaarde og steder. Her medtages som regel ikke andre gaarde end de, hvor det største brug er 15 skyl(lmark eller derover-, og som altsaa skulde have en Salge- værdi af 24 OO0 kr. eller mere. n Hurum kirke er en stenkirke, “der er opført før I335. Den brændte i l680 og er efter den tid undergaaet store forandringer. Ved kirken er den Huitfeldt’ske families gravkapel, . en muret sten- bygning, hvor den Huitfeldt’ske families kister staar. Her hviler blandt andre, Tønne Huitfeldt og Iver Huitfeldt. Se nedenfor under Throndstad. Gaarde fra nord mod syd; i“den østlige del af l1erredet: Sætre brug (flertal af sæter i den gamle betydning bosted). Sk ld 152 14 ett brug. Dette er den næst største eiendom iamtet. Y ɔɔ Baade her og paa det søndenfor liggende Verpen er der isdamm e. Ved Engene straks nord for Sætre er der dynamitfabrik. Ved Sætre er der sagVbrug og en mindre mølle. d — Sætre omtales allerede i 1330—1385. I 1414 finder man, at en adels- mand (2), Thord Eriksen, gav Thronderud (d v. s. Mørk)“ tilligemed fossene .Ý;; C C Mørk hører til Sætre brug.
