298 Buskeruds amt. Som man ser, rager kollerne ikke synderlig høit over de høiere liggende gaarde og vande. Det høieste fjeld iherredet,‘ Gleinaasen, rager saaledes ikke mere end 65 m. over det nærliggende Svartvand, og det er ikke mer end 17O m. høiere end Grønsand gaar-d. medens Husebykollens top ikke ligger mere end 44 m. høiere end denne gaard.“ Knivsfjeld, det høieste fjeldi det vestlige., er ikke fuldt 7O m. høiere end Hurum kirke, og opstigningen herfra er ganske jevn. Enkelte af kollerne gjør — fordi de er høie paa en eller to sider, og fordi de paa mange steder er bratte — ikke destomindre et noksaa imponerende indtryk, specielt Knivsfjeld, der baade — mod vest (Drammensfjorden) og mod syd har næsten 1odrette styrtninger. Kirkebygden ligger i“en gjennemsnitshøide af ]10—-]2O m., de søndenfor liggende sletter ved Tronstad og Jaren mellem — 60 og 9O m. EIVe. Sa11dungen elv udspringer i nærheden af Røkens grænse, gjen-nen1strømmer Sandungen og Rødby vand og falder i Kristianiafjorden ved Sagviken. Længde ]7 km. Langevandsbækken gjennemStrømmer Langevand og falder i Kristianiafjorden vest for Rødsodden. Længde 8,5 km. Aklangb.ækken gjennemstrømmer Aklangen vand og falder i Kristianiafjorden vest for Filtvet. Længde 8,s km. . g Sætreelven udspringeri nærheden af Sen1 “gaard, løber i nordøstlig retning gjennem MørkVandene og falder i Sætrebugten i nærheden af Sætre. Længde 8 km. Sætree1ven bruges som flød- ningse1v. g I e1vene i Hurum skal der af og til fiskes perler. Vand.l De største er: Sandungen vand l,52 km.2, Mørk- vandene 0,4s km.2 og Rødbyvand 0,4o km.2. I Mørkvandene er der talrige øer. “ — FiSket. Ferskvandsfisket. Baade vande og elve skal være daarlig forsynet med fisk. Saltvandsfisket er meget bedre. Langs Drammensfjorden fiskes der saaledes ikke saa lidet laks. Udbyttet af laks— og sjøørret- fisket udgjorde i 1892 3745 kr., af smaasildfisket l6800 kr., og af andet fiske ]1 200 kr. I de nærmest foregaaende fire aar gav 1aks— og sjøørretfisket gjennemsnitlig omtrent samme udbytte, medens smaasildfisket var ulige mindre, navnlig i 1888 og 89, da det var ganske ubetyde1igt. Derimod var udbyttet af“ andet fiske gjennem- snitlig henved dobbelt saa stort. I ]888 fiskedes der desuden for 140O kr. i makrel og i ]890 for .5O0 kr. I ]890 fiskedes der for 5O kr. i østers og for 150 i l1ummer. I Drammensfjorden fiskes der ogsaa ualmindelig store ræker, de saakaldte SvelViks-ræker. Myrer. Der findes mange myrer,“ men kun af ubetydelig størrelse.
