Buskeruds fogderi. 2 8 I hvor Lier grænser mod Drammen 47 m. Ankerp1adse er der ved Gu1laug, GiIlhus og Linnes. x Elve. Lierelven udspringer paa aasen øst for dalen. Den har in sit nordligste parti gravet sig et dybt leie, snor sig frem i1 mange hug-tninger og falder i Drammensfjorden øst for gaarden Gil1hus. Længde 20 km. Den modtager følgende tilløb: Fra øst: “ Asdøla, der udspringer ved Rustan i Asker og falder i Lier- e1ven syd for Kamperud. Længde 9 km. Fra vest: Solbergelve11—, der udspringer nord for Hesteaasen i Modums Finmark paa høiden straks ovenfor Vikesund og falder i Lierelven 5 km. syd for Holsfjorden. Længde 18 km. “ . Glitreelven, der udspringer i øvre Eker paa høiderne lige- overfor Skotselven, gjennemstrømmer Glitrevand og falder i Liere1ven 1 km. syd for Solbergelven. Glitreelven er en strid fjeldelv. Længde l9 km. Den optager fra nord Sneisaelven, der udspringer øst for Hovlandsfjeldet paa Modum, og fra syd Garsjøbækken, der kommer fra Vrangensjø i nedre Eken ’ Songaelven, der udspringer øst for Garsjø og falder i Lier- elven ved Lier jernbanestation. Længde 6 km. Brakebækken, der udspringer paa Skimten og falder i Lier- elven i nærheden af gaarden Linnes. Længde 6,å km. Flere af de smaaelve, der gjennem Gje1lumvand og Røken falder ud i Kristianiafjorden, har sit udspring i Liers østfjelde. Vande. De vigtigste af disse er Tyrifjo1—dens arm Hols- f jorden, hvis sydligste del hører ind under Lier. Holsfjorden er i Lier I å 2 km. bred og 285 m. dyb. Det store jordskjælv, der den 1ste november 17ö5 tilintetgjorde Lissabon og kostede 50 0OO mennesker i denne by livet og som strakte sig lige fra Island langs Norges kyst helt ned til Nordafrika over Vis af jordens over-flade, merkedes ogsaa i Holsfjorden. Kl. 10 merkedes jord- skjæ1vet i Lissabon, og 6 timer tidligere føltes de første stød iKristiansand. og den samme morgen merkedes det i Holsfjorden. Herom meddeles i det danske Videnskabsselskabs skrifter for 1756 følgende: Da en kvinde skulde gaa ned til Holsfjorden for at hente vand, var dette veget mange alen tilbage fra strandbredden, og da hun vilde gaa længere ud paa nogle stene for at fylde vandspandet, kom vandet strømmende tilbage med saadan magt, at hun i største hast maatte kaste spandet og flygte tilbage for ikke at blive skyllet ud af vandet. I det samme kom der seilende en baad med to mand. Disse blev uformodentlig omringet med høie og brusende bølger og saa samtidigt, at vandet i nærheden blev kastet høit- i veiret som af et vandspring. Fra dette sted steg der tillige en blaa damp i veiret som en pyramide. Den antændte deres seil og forbrændte det næsten ganske. Resten af seilet var bleven gult ligesom ogsaa deres klæder. Alle andre baade og jagter blev løsrevne og slæbte langt ind paa landet, tømmerflaader blev sønderrevne, og mange store tømmerstokker stod ret op og ned i vandet.
Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/290
Utseende