x Buskeruds fogder-i. “ 279 Gaardbruger A. Guttormsen Egge i 1—871—73, 77 -79, 80—82 83—85 86—88 o paa det overordentlige stor- ting i 1882. Gaardbruger og lærer Ole J. Hansen Sørum i 1883 -Så og 86—88. Han var født i Gjerdrum. a ɔ g Topografi. O Lier omfatter foruden Lierdalen og det sydlige af Holsfjordens omgivelser ogsaa nordsiden af Drammenselven indtil grænsen af nedre Eker. Bragernes ligger paa Liers grund. Denne del af Lier har omtrent den samme natur som den tilgrænsende del af nedre Eker. Selve Lierdalen er en bred og veldyrket da1. Navnlig er den vid i sit nederste parti mellem Drammens by og aaserne mod Røken. Her danner dalbunden en næsten ganske flad slette, hvorigjennem Lierelven snor sig frem i ta11øse bugtninger. Man kan fra høiden kjende dens bugtede løb paa den mængde kratskog; der vokser langs dens bredder. Længere oppe, kort før man kommer til den store moræne, der ved gaarden Egge gaar som en vold tversover dalen, bliver egnen mere kuperet. Elven har her brudt sig en bred port gjennem morænen. Ovenfor morænen er dalen i høieste grad rynket med et utal af bratte lerbakker og dybe bækkeleier; navnlig er den meget kuperet, hvor Solbergelven, Glitreelven og deres bielve Snor sig frem gjennem de dybe leier, der ligesom selve Lierelven har gravet sig i da1bunden. I å 2 km. ovenfor Eggemorænen gaar der tilsyneladende endnu en n1oræne over dalen. Nor-dligst ved bunden af Holsfjorden er der endelig en tredje mægtig moræne, der lukker for denne fjord, og ovenpaa denne er terrænet jevnere og mindre sønderskaaret end længere nede. Aaserne øst for dalen falder for det meste brat ned i denne. Aaserne vest for denne er mere jevnt skraanende. Hørte- kollen paa Vestsiden har dog steile, næsten lodrette skrænter. Bebyggelsen gaar i det sydlige af Lierdalen flere steder meget høit, saaledes ved Frogner kirke og endnu mere ved Tranby øst for dalen, hvor gaardene gaar helt op paa høiden mellem Lier og Asker og fortoner sig mod himmelbrynet. Der er en rig løvvegetation i Lierdalen. Enkelte steder nord for Eggemorænen er der ogsaa enkelte furemoer i selve dalbunden, der forøvrig er godt dyrket. Den del af Lier, der ligger omkring Holsfjordens bund, ligner de ti1grænsende strækninger henholdsvis af Hole og Modum. Paa Vestsiden er dog bebyggelsen mere spredt og gaar høiere op over aasen, end tilfældet er i de ti1grænsende dele af Modum. Om gÞiers og M0(lllmS Finnemark se under gModum. Høideforholdene vil fremgaa af følgende maal: Øst for dalen: Hulderaasen . . . .... 246 m. Stabæk gaard . . . . 21O »
