264 U Buskeruds amt. — domkirkes kanniker og i sidstnævnte aar tilbvttede han sig en anden del af Gudrun Olafsdatter. Før 1620 tilskiftede Klaus Brockenhus Peder Han- sens svigersønner, Anders Huitfeldt og Gunde Lange, gaarden. I 1639 nævnes fru Ide Lange, enke efter Jens Juel, som eier. Siden kom gaar- den i Hanniba1 Sehesteds eie. og fra denne gik den i 1651 over til kronen og bortforpagtedes i 1652—ð3 til fogden i Bragernæs, Laurits Kristensen. I 168O eiedes den af amtmand Mathias de Tonsberg. Efter ham kom den til sønnen Vilhelm de Tonsberg, der døde 1731. I 1735 synes gaarden at have tabt sine privilegier. Paa Ullelandsbakken tæt ved Bakke kirke var der — ifølge Strøms «Ekers Beskrivelse» — en myr, hvor der udvikledes kulsyre. Hver vinter skulde der i omegnen merkes sterk jordrystelse, fremkaldt ved, at isen brast under sterkt knald og rystelse. Der ligger endnu en liden myr paa jorderne ved Ul1e1andsbakken; men hverken paa de1me gaard eller paa gaårdene i nærheden kjender man nu for tiden til nogen saadan —egenskab ve myren. Nordenfor Ulleland ligger Skotse1ven, hvor der er en cellu- losefabrik og bor talrige familier-. Stedet har 387 indb. Rakkestad. Skyld 24,9o, ett brug. i Holte, nordre, 1nidtre og søndre. Skyld 43,11. Største brug 15;s3. Var i I593 to fuldgaarde. I nærheden ligger en isoleret kolle, der kaldes Murfjeldkollen. Den= er dels utilgjængelig, dels vanskelig tilgjængelig paa de tre sider. Paa den fjerde, hvor adgangen er lettere, ligger der tversover fjeldet en lang- strakt røs af stene af middels størrelse, sandsynligvis levninger af en gammel bygdeborg. Kollen ligger omtrent 3 km. nord for Myreslottet. Fra kollen har man en vid udsigt over Ringerike, Modum og Eker. Man ser bl. a. baade Tyrifjorden og Ekeren sjø. Bingen Bing, et afdelt rum. Bingen er i sit nederste parti kupe1—et med talrige lerbakke1— Længere oppe bliver dalen fladere, og elven flyder stille mellem grønne marker-. Paa nordsiden er den begrænset af jevnt ski-aanende, temme- lig lave aaser; mod syd, hvor Holtefjeldet begrænser dalen, er aaserne høiere og brattere Den bebyggede del af dalen er 7 a 8 km. lang. Der bor i Bingen fami1ier, som kan føre sin slegt meget langt til- bage. Traditionen i bygden fortæ1ler. at stamfaderen til de betydeligste slegter dersteds, Sønjus1egten og Hovengslegten, skal være en indvandret jæmtelænding. Sagnet fortæller — lignende sagn forekommer forresten ogsaa andre steder — at han kom ind til bygden kort efter den sorte døds tid og giftede sig med en af de faa tiloversblevne kvinder i da1en. . Bingens befolkning skal fra gammel tid af have udmerket sig ved sin styrke. For omtrent 40 aar siden døde der i Bingen en mand, der var vidt bekjendt. Han hed Per Hovenga, og der fortælles om ham, at han skulde kunne slaa en tomme tyk planke af med et slag af sin knyttede haand Ogsaa den nuværende stortingsmand, lensmand Sønju, der hører til samme slegt, er en meget sterk man(l. Han har i sin ene krummede arm løftet 4O0 kg. Et sagn om. at der fordum skal have boet mægtige herrer i Bingen, og at man ikke maatte ringe med klokkerne i Haug kirke. før bingsher- rerne havde vist sig paa bakkerne, har intet historisk at støtte sig ti1. L1gnende sagn har man paa de fleste steder i landet.
