Buskeruds fogderi. 263 store moræne ved Svelvik endnu ikke var gjennembrudt, skal have havt sit udløb gjennem Kobbervikdalen syd for Drammen og ud i Sandebugten. Det skal ogsaa af geologiske grunde være sandsynligt, at elven i sin tid har havt et saadant løb. men derimod meget usandsynligt, at dette skal have fundet sted i en saa sen tid, at landet allerede skulde være bebygget, og at der endog skulde have været skibsfart. Om, at det skulde være saa sent, at der allerede skuldeværet trælasthandel. kan der ikke engang være fjerneste tale. Dette strider til og med mod, hvad vi ved af sagaerne. Skibsringene eksisterer heller ikke. Folk paa gaarden Dram- -dal, der har roet nedenfor klippen og seet efter ringene, har intet kunnet o da e. p gDramdal er ikke det eneste sted paa disse kanten hvor det for- lyder, at der skal findes skibsringe. Det samme fortælles fra Lier, og det heder ligeledes, at der i Kobberbergdalen skal findes skibsringe høit oppe i fjeldsiderne. Det viser sig dog stadig, at skibsringene ikke findes paa det sted, hvor man befinder sig, men altid paa et andet. Da jeg var i Drammen. blev det mig fortalt, at der skulde findes skibsringe i klip- perne ved Gu1laug i det sydøstlige Lier. Ved Gullaug henviste man mig til det udenfor liggende Lahelle, og da jeg kom did. benegtede folk paa denne gaard, at der dersteds fandtes gamle skibsringe; derimod skulde der, fortalte de, være eller have været skibsringe i Gommerudkollen længere oppe i dalen. Da jeg senerehen kom til Gommerud, kjendet imidlertid ingen paa dette sted noget til, at her var eller havde været skibsringe. Fj e rdi ngstad. (Efter ældre skriftformer maa gaarden oprinde- lig have hedt Fjerdingsdal; i hvilken betydning fjerding her er brugt, er usikker-t.) Skyld 15,6o. Største brug 7,9v. I gaardens udmark er der en l1ule. Indgangen er ganske snever. og det er saavidt, at en mand kan komme ned igjennem hullet. Indenfor har hulen dog en respektabel størrelse. I midten er den meget høi under loftet. 5 a 6 mennesker vil have plads til at staa opreist der, og langs hulens sider vil der kunne sidde et dusin. Vest for elven: — Myre (flertal af myr). Skyld 4O,97. Største brug 13,ss. I nærheden findes en brat kolle, tildels med 11tilgjængelige sider, kaldt «Myreslottet». Paa toppen af denne findes der levninger af en gammel bygdeborg. Murene er paa sine steder ret godt vedIigeboldte. Der findes paa toppen af fjeldet en liden myr med dybe, vandfyldte hul- ler. Den skal aldrig blive ganske tør. v Skot, nordre og søndre (skot betyder i stedsnavne noget, som rager i veiret eller skyder frem). Skyld 67,41. Største brug I8,18. Vari l593 to fuldgaarde og en halvgaard. Nedre Skot brugtes i 1723 under Ulleland. I nærheden, i Skothagen, skal der være en svovlkilde. Ulleland (rimeligvis af gudenavnet Ull). Skyld ö0,81. Største brug 27,Bv. Var i 1593 to fuldgaarde. Ulleland omtales allerede i det 15de aarhundred. I 14:3O testamen- terede enken efter den norske rigsraad Peter Nikolassen, Elin Ranesdatter i(hun opholdt sig da i Vadstena i Sverige)„ hvad hun eiede iUlleland, til Jon Thoressøn. Thorgeir Thoressøn solgte i 1467 en del af gaarden til Hart- vig Krummedige. I første halvdel af det 16de aarhundred maa gaarden delvis have tilhørt Oslo domkirke; thi i 1ð41—42 tilbyttede befalings- manden paa Akershus, Peder Hansen Basse, sig en del af gaarden fra Oslo
