262 Buskeruds amt. en smeltehytte. eftersom der paa disse kanter var fundet jernmalm. som nu skulde tilgodegjøres. Kristian den fjerde opholdt sig, medens han bragte sagen i orden. paa Sem. Gaarden blev nu sammen med Eker en særskilt forlening og blev efterhaanden beboet af lensherreme Laurits von Hadelen, Claus von Ahnen, Hartvig Huitfeldt, Ove Gedde, Vincents Bildt og Hans Lange, indtil den i 1647 gik over fra kronen i statholderen Hannibal Sehesteds eie. Han fik samtidig konge— og kirketienden m. v. af Haug og Lier kirker. Da han faldt i unaade i 1651, maatte gaarden atter afstaaes til kronen. Den blev nu bortforpagtet til kommissarius Vilhelm Mechel- burg. I 1675 blev gaarden solgt til Albert BalthaZar Berns den yngre, kom saa til oberst J . Brockdorff og dernæst til oberst Richelieu og efter ham til hans søn major Richelieu. hvis enke endnu havde gaarden i 1727. Den nød dog da ikke længere skattefrihed. Senereh“en blev godset delt og tabte sine adelige privilegier. Endnu til henved midten af dette aarhundred stod den østre fløi af den flere hundred aar gamle bygning tilbage. Nu er den sporløst forsvunden. Enkelte gamle, kostbare møbler, der har tilhørt gaarden, findes endnu paa Eker i privat eie. Haug prestegaard Skyld 86,79— Heraf bruges 85,26 af presten. g “ Paa Haug prestegaard findes endel hauge, der antages at være op- lagt af elven. Enkelte af dem tør dog maaske være gravhauge. Paa prestegaardens grund stod tidligere et glasverk. Hon, øvre og nedre (sammensat med vin; første led kan enten være adjektivet har, høi eller l1a, efterslæt). Skyld l24,sv. De største brug:29.9o, 17,2s og l5,31. Var i 1593 to fuldgaarde. Paa gaarden findes flere gi-avhauge. Den er desuden bekjendt af det store oldfund — Honfundet kaldt —, som her blev gjort og som vil blive omtalt nedenfor under fornlevninger. Paa ladebygningen paa nedre Hon skal der for 6O aar siden være fundet en mængde geværkugler. —Der skal ligeledes være fundet kanon- kugleri bakkerne ved elven i nærheden af Hougsund. Kuglerne siges at skulle skrive sig fra den nordiske syvaarskrig, da Magnus Svale her skal have slaaet svenskerne Varlo, nordre og søndre. Skyld 7å,39. Største brug 19,o4. I ]593 en fuldgaard og en halvgaard. I Bakke Sogn. Bakke blev eget“sogn i 1803. Bakke kirke er en tømmerkirke med 30O siddepladse, bygget i 1883. Da Bakke blev eget sogn, byggedes der en ottekantet kirke. Denne er nu nedi-evet. Gaarde øst for Drammenselven: “ Dramdal (maa komme af DrammenSelvens gamle navn Drafn). Skyld 47,64. Største brug 17,o4. I det saakaldte Dramdalbjerg — en lod1—et klippevæg nedenfor Dram- dal — høit over elvens nuværende Vandstand, skulde der — efter hvad der blev fortalt —— findes bolte og fortøiningsringe for skibe. I fordums dage skal nemlig størstedelen af Eker have været en sjø. og man skal da kunne have seilet lige til Døvikfossen paa Mo(lum. Tre skibe skal endog have ligget Ved Buskerud og ladet Spirer. Denne beretning sættes i forbindelse med et andet sagn om, at Drammenselven i sin tid, da den
