I Buskeruds fogderi. 2Öå Dramdalsflaten . . 93 » Fjerdingstad .... — ...... 16O ɔ Ødevarp, ....’ . . s ..... 128 » (Samtlige øst for Drammenselven). Vestby i Bingen vest for Drammenselven 123 » Vest for dalen: Vestby var-de ......... 662 » Vestby varde paa dalens vestside hæver sig altsaa 60O a 65O m. over dennes bund.ä Noget paalideligt maal for toppene øst for dalen haves ikke, men de er rimeligvis adskillig lavere end Vestby varde. Solbergvarden, der ligger i nedre — Eker straks hinsides grænsen, er 536 m. eller omtrent 120 m. lavere end Vestby varde. Det er dog ikke det høieste punkt paa disse kanten-. Gaardene paa østsiden af dalen ligger, som man ser, indtil henved 150 m. over dalbunden, paa Vestsiden naar de neppe meget over 100 m., før man kommer helt op i Bingen. ’ EIve. ’ Drammenselven har ovenfor Hougsund et meget stridt løb. Nedenfor løber den jevnere. Dens bredde ved Hougsund bro er 104 m. Den er seilbar op til Hougsund for fartøier-, der ikke stikker dybere end I å 2 m. Den danner en fos inden herredet, Hellefos. l l “ Ved Hel1efos er der et træsliberi. — Fordum skal en arm af Drammenselven efter traditionen have havt sit løb vestenfor Hon og gaaet lige forbi Houg kirke. Den gang skal Helle- fos have været meget mindre end nu. Ovenfor Hel1efos ved Kverk, hvor elven kniber sig ind til den halve bredde, laa fordum Kverkhængslet. Under flom har der altid hersket ængstelse for. at dette hængsel skulde springe og tømmermasseme afsted- komme ødelæggelser i Hougsund og Drammen. I 1792 sprængtes ogsaa virkelig hængslet.— Tømmermasserne tørnede da mod Honsiden ligeover- for Hougsund, traf en dam ved He1lefos, brød ned hele indretningen og brød endog op store stykker af bjerget, hvori stolpeme var fastboltede, hvorpaa elven førte det nedenfor liggende sagbrug med sig. I et bjerg ved Kverk er sat et merke. der viser, hvor stor elven den gang var. Ogsaa under flommen i 1860 var elven meget stor. Den steg da ved Hougsund 7 m. — Drammenselven modtager følgende tilløb inden hei-redet fra v e s t: Skotselven (Bingselven), der udspringer vest for Litmovand i Lyngdal, gjennemstrømmer Bingen og falder i Drammenselven syd for Skotselven jernbanestation. Længde 28 km. Den modtager fra nord en bielv, Løkenelven, der udspringer i Vatnaas i Sigdal og paa en længere Strækning danner grænsen mellem denne bygd og Modum, længde 1I km. Fra syd modtager den Tverelven, der ud- springer paa Holtefje1det og falder i Bingselven vest for Sønju, samt Spitenelven, der ligeledes udspringer paa Holtefjeld og falder i Skotselven nord for Bakke kirke, længde henholdsvis 10 og 8 km. Spitenelven rinder i en trang kløft og danner Helvedesf os sen mellem vilde omgivelser. . I Skotselv er en cellulosefabrik.
