Buskeruds fogderi. 235 tilfælde i den nordlige dog nordvestlige 1del; sønderlemmet af flere dybe dale. Vandskillet ligger nær ved fjeldpartiets vest— og nordskraa- ninger, og elvene, der paa enkelte mindre bække nær samtlige falder ud i Lier og nedre Eker, springer ud ikke langt fra styrtningerne mod Modum. Østaasens aasstrækninger naar omtrent til den samme høide som Krogskogens og Nordmarkens aaser. Den høieste top i det sidstnævnte fjeldparti, Opkuven, er 706 m., og den høieste top i Østaasen er 731 m., altsaa er forskjellen ikke mere end 25 m. Den eneste gaardbebyggelse, der findes paa Østfjeldenes vidt- strakte aasparti, er — foruden et par gaarde ovenfor Holsfjorden i Lier — endel rænde1—, Finnemarken kaldet vest for Glitrevand i Modum. Den tilhører o gaar paa jaas a iLier. Paa Hovlandsfj eldet, et fladt fjeld med yderst spredt trævegetation, der ligger i det vestlige af Østaasen straks ovenfor Heggen kirke, var der i første halvdel af dette aarhundred en mængde saakaldte rokke- åten§, d.fv. sàstor;31stene, går ligger saadæg til, at 5nanhved at skyve paa em an aa em i at ro e rem og ti age. er ar været tvil om, hvorvidt Hisse rokkestene skyldes naturen, eller om de er bragt i denne stilling veg mennieskehaai1(ä For 5O aa1r siden troede man det sidste og antog, at e var agt saa e es ti rette a en gamme keltisk befolknin, der antoges at have beboet landet i en tidligere periode og at være d§t samme folk, hvem levningerne fra broncealderen skyldes. Rokkestenene antoges at staa i forbindelse med en eller anden religiøs ceremoni. Denne forestilling om rokkestenenes oprindelse hvldes dog neppe nu længere af videnskabsmænd, og stenenes ustøe stilling antages at skyldes tilfældig- heder. Et paafaldende fænomen er det dog, naar et større antal af saadanne stene findes paa en indskrænket plads. Den første, som offentlig beskrev rokkestenene paa Hovlandstjeldet, var prof. Hansteen, der gav en skildring af dem i «Annaler for nordisk 0ldkyndighed» for 1849. side 362 o. fl. Han havde selv sammen med den gaværenåle sggneprest M0(åIåI:fä Egåndrop. esieet dem, og han an- gav et anta ro estene, er s e es spr t ud over Hovlands- fjeldet i slutningen af 30—aarene, til mellem 2O o 30. O aa aa øen Bornholm skal der findes lignende stene. En af s§enene p§: H(§)vlands- åjeIdet lignede saa paafaldende de Bornholm’ske rokkestene, at en mand, her vær raad idfølget og havde seet rokkestene1i(e paa Bornholm, paa for- aan er ære e. at stenen maatte være en rok esten, hvilket o saa viste gg åt Vært tgfældfet. Enkelte aa stenene var meget store. Egn af dem av e en øi e. a 2 m. og en ængde af over 2Vs m. o veiede efter (?ansteenå be.regning(=irfi)5 500 kg. Paa kline øverste flade vokseåe et grantræ, er svare e rem og i age som en s i smast i storm. naar man rokkede paa stenen. En anden veiede efter Hansteens beregninger 8 300 kg. Denne sidste sten blev under Hansteens ophold paa fjeldet veltet af en ung dansk game, der var i profe§sorgns“ f1ålge. Til at velte en saadan sten udkræves er nem ig ingen styr e, vis en staar meget ustødt. Ved uafladeli at puffe paa den, bringer man den nemlig i stadig større og større sv§ng- ninger, indtil den velter eller glider ud af sit leie paa grund af sin egen vegt. Senerehen har flere af stenene havt samme skjæbne. Stenen med grantræet er saaledes nu ikke længere at se. Derimod er der enkelte af de andre store stene, der ligger spredt ud over dette i3eld, der endnu rokker. En af dem kommer med lethed i en rokkende bevægelse, naar man puffer paa den med den ene haand. Paa andre maa man anvende noggtt1r:1e1ìe kl1;afti.tgg br1äg(f begge hænder. og-enkelte kan kun rokkes ved en eye1g ra venese. — Paa Austad.sæter et par km. nord for Heggesjø skal der findes en omtrent 3 m. høi og 3 m. lang sten, som nu ligger fastklemt mellem de
