234 j “ —Buskeruds amt. Storelven, der gjennemstrømmer dalen, er paa de fleste steder ind- rammet af skog og klipper, og behyggelsen., der som oftest ligger høiere oppe, sees i regelen ikke fra selve elven. Langs Tyrifjorden derimod gaar bebyggelsen baade paa østsiden og Vestsiden næsten overalt helt ned til fjorden. Vestm odum og Mellemmodum bestaar, foruden skraaningerne mod Tyrifjorden og Storelven, af en temmelig høitliggende terrasse, der gjen- nemstrømmes af Snarumselven og Simoa før deres sammenløh med Stor-elven. Disse to elve deler terrassen naturligen i flere dele. Det mellem Snarumselven og Storelven liggende nes bestaar i sit nordlige parti af et bakket landskab, for det meste optaget af gaardhehyggelse, i sit sydlige af store, flade moer, der skraaner jevnt ned mod Tyrifjorden, men styrter hr-at ned mod Snarumselven. Hvor Storelven og Snarumselven mødes, falder dette nes af mod begge e1ve med meget bratte og høie sandmæler. i Snarumselvens dalføre er i sit øverste, mod Snarum græn- sende parti, nogenlunde vidt, og der er her delvis gaardbebyg- gelse nede ved elven. Ogsaa ved elvens nederste parti, kort før sammenløbet med Storelven, ligger der et par gaarde paa bratte bak- ker. I det mellemliggende parti derimod skummer Snarumselven frem gjennem en trang rende mellem steile, skogbevoksede ski-ænter. Det nes, der ligger mellem Snarumselven og Simoa, og som mod vest hegrænses af den bratte Skuterudaas og det steile fjeld Overnskreia ved Hougfos, er hist og her optaget af flade moer, men er forøvrigt i sin helhed et yderst kuperet landskab med høie bakker og gjennemfuret af dybe bækkeleier. Simoa flyder i næsten sin hele længde mellem dyrkede marker. Kun ved Hougfos — hvor der styrter bratte 1erbakker ned i elven — og straks nedenfor denne flyder Simoa gjennem en trang, skogbevokset dal. Flere af gaardene langs den del af elven., der ligger ovenfor Hougfos, har lave bredder og er udsat for oversvømmelser. Det sydligste parti endelig, der ligger mellem Simoa og Bings- elven, begrænset mod vest af de lave aaser mellem Bingen og Nykirke sogn, er ogsaa et overmaade kuperet landskab, opfyldt af bakker og af talrige skogbevoksede bjergknauser. Østaasen eller Østmarken kaldes i almindelighed det fjeldparti, der ligger mellem Tyrifjorden, Drammenselven og Lierdalen. Det er delt mellem Modum, øvre Eker, nedre Eker og Lier. For oversigtens skyld vil det blive beskrevet i sin helhed her. Dette fjeldparti, der overalt er dækket med skog, skjønt den hist og her paa de største høider vokser spredt, har i sin nordlige del, hvor det er høiest, en temmelig jevn overflade. Her er faa dale, og de, der findes, er kun af ringe dybde. Hele plateauet skraaner nedover fra nord og vest mod syd og øst. I sit sydlige og navnlig i sit østlige parti er Østaasen i modsætning til, hvad der er
